Dræbt soldat døde i krig mod Irak, som han troede på var lovlig. Nu kæmper hans efterladte far for en afklaring på, om krigen var i strid med grundloven

Johan Kirkmand har afsat tre dage til at overvære grundlovssagen om Irak-krigen. I dag er sidste retsmøde i Højesteret.
Der er et stykke vej fra hjemmet i Odder i Jylland til Højesteret i København. Men Johan Kirkmand har i næsten fem år set frem til en afklaring. Han er far til den danske soldat Bjarke Olsen Kirkmand, der i 2005 blev dræbt af en vejsidebombe i Irak.
Nu håber Johan Kirkmand på, at Højesteret giver ham og de andre 24 sagsøgere i sagen lov til føre sagen, og få afklaret om Folketinget brød grundloven, da de den 21. marts 2003 sendte Danmark i krig mod Irak.
- Bjarke troede fuldt og fast, at krigen var lovlig. Det gjorde de mange andre soldater, der tog til Irak, også. Der var jo en enorm propaganda-maskine på det tidspunkt, som fremstillede krigen som en mission for fred og frelse. Vi skal have afklaret, om Bjarke og alle de andre soldater i virkeligheden er blevet snydt til at sætte livet på spil, siger Johan Kirkmand til Arbejderen.
Han uddyber:
- Det kan ikke være rigtigt, at Folketinget kan gå i krig med yderst spinkelt flertal og med 68 fraværende folketingsmedlemmer. Så let må det aldrig blive at tage en så alvorlig beslutning som at gå i krig.
Ikke mindre end ni ud af landets 19 højesteretsdommere er sat til at vurdere, om de 25 danskere må sætte statsministeren på anklagebænken for grundlovsbrud.
I retssalen gjorde advokat Christian Dahlager i går sit til at overbevise dommerne:
- Førende juridiske eksperter har sået tvivl om krigsgrundlaget. Der er altså en velbegrundet tvivl om krigens lovlighed, som vi kun kan få afklaret, hvis de 25 borgere får lov til at føre sagen, sagde han.
Advokaten mener, at det er vigtigt for retsfølelsen at finde frem til den virkelige sandhed om grundlaget for krigen:
- De danske soldater tog til Irak i tillid til, at krigen var lovlig. Nogle af dem blev dræbt. Det er af stor samfundsmæssig og demokratisk betydning, at få afklaret om den danske krigsdeltagelse var i overensstemmelse med grundloven. Hvad er det for modhensyn, der gør, at de 25 borgere ikke kan få prøvet sagen? Det skylder kammeradvokaten at svare på.
Statsministerens forsvarer i sagen, kammeradvokat Peter Biering, ønskede i går ikke at udtale sig til Arbejderen.
Det vides endnu ikke, hvornår der afsiges kendelse i sagen.