Buschaufførerne ved Arriva Hjørring vil have en løn, der svarer til deres ansvar for at køre med mennesker. De er trætte af at forhandle sammen med andre faggrupper, og synes de bliver overhørt

Har I set en sneplov, spørger én af de chauffører, der i en pause stikker hovedet indenom chaufførstuen på rutebilstationen i Hjørring for en kort bemærkning.
Hans spørgsmål er møntet på, at der er problemer med at køre, fordi sneen siden tidlig morgen endnu engang har sendt en dyne af hvide drillende fnug ned over Hjørring. Byen hører i forvejen til et af de steder i landet, hvor meterhøje driver i begge sider af vejen har gjort dem svært fremkommelige.
- Nej, men jeg bor i Sindal, hvor borgmesteren kommer fra. Her er der ryddet i begge spor, lyder det hurtigt fra en kollega.
Tonen er lagt. Bemærkningerne fyger gennem luften, og som udefra kommende skal man være hurtig for at følge bare nogenlunde med.
Lokalerne bærer tydeligt præg af, at her opholder chaufførerne sig ikke ret længe ad gangen. Væggene ser ikke til at være blevet malet i årevis og er nærmest laksefarvet.
Det virker slet ikke som om chaufførerne bemærker de utidssvarende fysiske rammer. Her handler det om at have et sted, hvor man lige kan nå at udveksle et par bemærkninger med kollegerne, inden det igen er tid at indtage rattet.

Forventninger og forlig
- Vi kunne godt bruge et vintertillæg, siger Jan Winther, dagen inden Transportforliget bliver indgået.
- Vi skal bare have noget mere i løn. Vi sidder med ansvaret for mange mennesker hver dag, men får kun omkring 130 kroner i timen. Det er helt vanvittigt, tilføjer han.
- Skide være med alle mulige tillæg og bløde pakker. Vi vil bare have noget mere i timen, erklærer Jan Bork.
Dagen efter er Arbejderen igen på besøg kort efter, at nyheden er sluppet ud om, at 3F og DI har lavet forlig på transportområdet.
Tillidskvinde Mette Niss har hørt det i nyhederne om morgenen, og hun er spændt, da hun mødes med en flok af kollegerne i chaufførstuen i ti-pausen.
- Det er gået noget hurtigere, end jeg havde regnet med. Jeg håber, det bliver bedre end Industriforliget, siger hun forventningsfuld.
Radioen er tændt. Indslaget om forliget er på og der bliver tysset.
Der er tale om en to-årig overenskomst. Grundlønnen forhøjes med 1,60 kroner i timen med virkning fra den 1. marts i år og 2,25 kroner til næste år. Anciennitetstillæg og genetillæg stiger, og nøjagtig som i Industriforliget bliver der fjorten dages ekstra barsel, og der er aftalt en fratrædelsesgodtgørelse ved fyring. Og endelig er der kommet et værn mod social dumping, forklarer en tilfreds Jan Villadsen fra 3F`s Transportgruppe.
Indslaget er knap færdigt, før kommentarerne fyger gennem luften.
- Det var vel, hvad vi kunne forvente. Vi kan sgu ikke købe rugbrød for barsel. Der er garanteret ingen af vores krav, der er kommet med. Hvorfor skal vi da også forhandle sammen med havnearbejdere og andre faggrupper, lyder nogle af de sætninger, der trænger gennem lydinfernoet.
At det ifølge forhandlerne er lykkedes at få nogle redskaber mod social dumping, vægter ikke tungt på kontoen hos de nordjyske chauffører. Det er ikke problemer med underbetalte udenlandske chauffører, de har flest af.

Reaktionen
Det er tydeligt, at begejstringen for forligets indhold er til at overskue.
En del af forklaringen kommer måske, da en af dem siger:
- Industrien kunne være med til at hæve mindstelønnen. De kan sagtens være tilfredse med en mindre lønstigning, fordi de som ansatte på minimalløn har mulighed for at forhandle på arbejdspladsen i overenskomstperioden. Det kan vi ikke.
Buschaufførerne ved Arriva arbejder nemlig under det såkaldte normallønsområde. De får den løn, der bliver aftalt direkte ved forhandlingsbordet. Med det indgåede forlig betyder det, at grundlønnen i 2012 vil være på 129,61 kroner i timen.
Mette Niss minder om, at forliget i første omgang er på den såkaldte fællesoverenskomst, der gælder for cirka 14.500 chauffører, lager- og havnearbejdere.
- Det er først nu, de skal til at forhandle vores overenskomst, den vi kalder ATL-overenskomsten. Lad os nu vente og se, hvad der kommer ud af dem, forsøger hun.
ATL-overenskomsten omfatter mere end 50.000 3F`ere - skraldemænd, buschauffører, eksportchauffører og ansatte på vaskerierne.
- Det er typisk. Nu har bankerne fået den ene pakke efter den anden og direktørerne fået i pose og sæk. For ikke at snakke om skattelettelserne til de rige. Når så vi skal have lidt ekstra i løn, så er der ingen penge, siger Lars Skovbo Thomsen.
Forlig eller ej. Arbejdet kalder og på kort tid er chaufførstuen tom.
Mette Niss når lige at svare på spørgsmålet, om der er penge i strejkekassen.
- Masser, siger hun.

På Arbejderens runde til arbejdspladser indenfor forskellige overenskomstområder er turen kommet til Arriva i Hjørring. Arbejderen besøgte chaufførstuen på rutebilstationen mandag og tirsdag i denne uge.