Undervisningsministeren løber fra sit løfte om, at resultaterne fra skolernes national test skal holdes hemmelige. Oppositionen frygter, at offentliggørelse vil føre til a- og b-skoler
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil offentliggøre resultaterne af folkeskolens nationale test. Det er i strid, både med hvad ministeren tidligere har sagt og de aftaler, der er indgået i forligskredsen bag testen.
Derfor forlanger uddannelsesordfører fra Socialdemokraterne Christine Antorini og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen en forklaring. I tirsdags indkaldte de undervisningsministeren til åbent samråd.
- Ministerens udtalelser er i strid med de aftaler, der er indgået, og det er foruroligende. Derudover undrer det mig hvordan, han kan nå at ændre mening på mindre end tre uger, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen.
Bertel Haarders holdningsændring opstod efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen under Marienborgmødet om folkeskolen i slutningen af januar udtalte, at han ønsker testen offentliggjort som et led i at øge fokus på 'mål- og resultatstyring' i folkeskolen.
Men med henvisning til negative erfaringer med offentliggørelse i England har undervisningsministeren tidligere sagt, at resultaterne ikke skal ''bruges til at lave en offentlig rangordning'.
Johanne Schmidt-Nielsen fortæller, at hun i løbet af samrådet tirsdag mange gange spurgte Bertel Haarder om, hvad han selv mener om offentliggørelsen af testresultaterne. Det svarede han ikke på, men han gjorde det klart, at han nu vil bringe forslaget til debat i forligskredsen.
- Der tegner sig et billede af en regering, der ikke taler sammen, og ikke selv ved, hvor den står. For første gang nogensinde vil jeg bede undervisningsministeren lytte til, hvad han selv har sagt i stedet fot at lade sig sætte på af Lars Løkke, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Siden debatten om offentliggørelsen blev rejst, har eksperter, skoleledere, lærere samt oppositionspartierne advaret imod at gøre resultaterne offentligt tilgængelige. Et af argumenterne er, at de frygter konkurrence mellem skolerne, og at der i højere grad end nu, vil opstå a- og b-skoler, hvor ressourcestærke forældre fravælger skoler med dårlige resultater.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278