Ansatte på MAN Diesel i Frederikshavn er trætte af regeringen og Dansk Folkeparti. De efterlyser svar på, hvad de skal lave i fremtiden og hvilke job der skal erstatte dem, der forsvinder under krisen

Regeringen og Dansk Folkeparti henter ikke deres stemmer hos de fire mænd omkring bordet på tillidsmandskontoret på MAN Diesel i Frederikshavn.
Det går hurtigt op for Arbejderens udsendte under et besøg på arbejdspladsen.
- De har mere travlt med at snakke forbud mod burkaer end at sørge for, at der kommer gang i beskæftigelsen, siger elektriker John Wøhlk.
Han fortsætter med et tydeligt stænk af nordjysk humor i stemmen:
- Men måske er der håb forude, når én fra Dansk Folkeparti melder sig ud med begrundelsen, at ti burkaer fylder mere end at gøre noget ved arbejdsløsheden.
Aftalen med de fire ansatte på den tysk-ejede fabrik er kommet i stand gennem tillidsmand Morten Christiansen. Han har fået til opgave at finde nogle kolleger til en snak om de igangværende overenskomstforhandlinger.
Nu sidder de klar i deres grå overalls med firmaets logo. Ud over John Wøhlk og tillidsmanden drejer det sig om Claus Mortensen og Søren Poulsen.
De har alle fire forventninger til resultaterne af overenskomstforhandlingerne. Og de interesserer sig helt klart for hvilke aftaler, der bliver for deres løn- og arbejdsvilkår i den næste overenskomstperiode.
Men problemerne med arbejdsløshed og fyringer kommer til at fylde mest i snakken hen over bordet, måske fordi de ansatte på fabrikken har fået det tæt ind på kroppen gennem den seneste massefyring.
De fire rundt om bordet er personligt gået fri af fyringsrunden, men det påvirker dem dybt, at hveranden kollega er blevet sagt op.

Massefyring
- Hvad skal vi lave i morgen. Hvad skal vores børn lave, spørger Claus Mortensen på 48 år.
Han har de sidste fire år taget turen fra Skagen til Frederikshavn for at passe sit arbejde på lageret på MAN Diesel. Han er sikkerhedsrepræsentant for omkring 100 kolleger, men den 30. juni vil der ikke være mange af dem tilbage.
Til sommer er det nemlig slut med 126 års produktion af skibsmotorer i Frederikshavn. Det meddelte den tyske ejer næsten 1000 slukørede ansatte tirsdag den 4. august sidste år. Motorerne skal i stedet produceres i Tyskland og antallet af ansatte i Frederikshavn bliver næsten halveret.
Neddroslingen er i gang, og enkelte afdelinger allerede helt lukket ned. For blot tre uger siden måtte ledelsen opgive at finde nye ejere til koncernens støberi med 100 ansatte.
Snart står den afdeling, hvor Søren Poulsen arbejder, for tur.
- Vi stopper den 31. marts. Ud af 40-50 mand bliver der ti tilbage, som overflyttes til andet arbejde, siger den 46-årige maskintekniker.
Han betragter sig selv som én af de heldige, der bliver tilbage.
Heldig fordi det er meget svært at finde andet arbejde i en landsdel, der har den højeste arbejdsløshed i landet. Hele 5,4 procent af nordjyderne står uden job ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ministerbesøg
Respekten for regeringen ligge på et meget lille sted hos Morten, Claus, John og Søren.
- Vi havde besøg af både Lene Espersen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg lige efter, at vi havde fået besked om massefyringerne. Der var ingen grænser for, hvad de ville gøre for Nordjylland. Men hvad sker der, spørger de rundt om bordet og giver selv svaret.
- Ingenting.
Stemmerne bliver ivrige, hænderne kommer op fra bordet og der bliver gestikuleret flittigt. Tiden bliver et kort øjeblik skruet tilbage til ministerbesøget. Der bliver grinet, fordi de to kvindelige ministre, sikkert 'på råd fra deres spindoktorer', afviste at stille sig op på talerstolen og tale til samtlige ansatte.
- Så var de nok også blevet buh'et ned, mener John Wøhlk.
Spekulationerne om, hvad fremtiden vil bringe, tager hurtigt over. De fire nogenlunde jævnaldrende kolleger efterlyser politiske initiativer, der kan sætte gang i uddannelse og nye job. Selv ser de flere begrænsninger end muligheder, i den måde den nuværende dagpengelov er skruet sammen på.
- Jeg tror, at det er åbenlyst for enhver, at man bliver nødt til at give folk bedre muligheder for uddannelse enten i eget fag eller andet. Vi ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, og lige nu er der intet der tyder på, at beskæftigelsen vender, så det er bedre at bruge tiden på uddannelse, så vi bliver i stand til at klare nye job, mener Morten Christiansen, der i år kan fejre 25 års jubilæum som maskinarbejder på MAN Diesel.
Claus Mortensen følger op.
- Når man er arbejdsløs, skal man fra dag ét have lavet en vurdering af fremtidige jobmuligheder. Man skal kunne gå i gang med uddannelse indenfor sit fag eller i en helt anden retning, hvis det er det, der skal til. Man skal ikke gå og vente i ni måneder, men i gang med det samme, og vel at mærke til en løn, man kan leve af og ikke på de dagpengesatser, som gælder i dag.

Jagt på arbejdsløse
De kender alle eksempler på de 'tåbelige regler', man er underlagt som arbejdsløs.
John Wøhlk fra sin egen søn på 24 år.
- Lige nu er han i aktivering, hvor han skriver ansøgninger. Han kom ikke ind på pædagoguddannelsen, og fordi han er under 30 år og har været arbejdsløs i mere end seks måneder, er hans dagpenge blevet sat ned til det halve. Så nu har vi ham hjemme igen for en tid.
De rystende hoveder fortæller alt. Dagpengelovgivningen og kravene om jobsøgning og aktivering er helt ude af trit med en stadig voksende arbejdsløshedskø. Hvad angår dagpengenes størrelse er det helt galt, er mændene enige om.
Industriarbejderne i Frederikshavn efterlyser nye job, der kan erstatte dem, der flytter ud af landet. Det er i øvrigt alt for nemt og billigt for arbejdsgiverne lukke virksomheder i Danmark, mener de.

For lille straf
- Og hvad med arbejdsmiljøet i de lande, hvor de flytter hen, spørger Morten Christiansen.
Claus Mortensen mener nu også, der er problemer med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Han går ind for at straffen for overtrædelse af reglerne skal sættes op, og at det skal være muligt både at idømme bøder og fængselsstraf.
- Det skal ikke kunne betale sig at snyde og overtræde arbejdsmiljøreglerne. I dag er det billigere at betale en bøde end at overholde reglerne, konstaterer han.
- Hvad er undskyldningen for at give en bøde på kun 1000 kroner for at se stort på arbejdsmiljøet? Vi kunne i stedet sige, at vi ikke vil acceptere miljødumping, at vi ikke gider, at der bliver arbejdet uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Hvorfor så ikke sige, at et brud på reglerne skal koste én million kroner eller ti. Det kan være med til at holde useriøse arbejdsgivere væk, mener den eneste 3F'er rundt om bordet.
- Det er jo løndumping, du snakker om, og ikke så meget miljødumping. Jeg synes det er alvorligt og et stort problem, at der findes arbejdere her i landet, som er med til at underminere vores aftaler og overenskomster. I Kina kan de måske sagtens eksistere for en 50'er. Det kan vi ikke. Derfor er løndumping et problem, indskyder John Wøhlk.
Ja sådan gik det med en snak om overenskomster på den største industriarbejdsplads i Frederikshavn.
Den viser vel egentlig bare, at overenskomsterne ikke kan ses isoleret fra, forholdene på arbejdsmarkedet som helhed.
Arbejderen vender tilbage til MAN Diesel, når der ligger et resultat fra overenskomstforhandlingerne.