Dansk erhvervsstøtte er en ren jungle, og der er ikke kontrol med hovedparten af de over 21 milliarder årlige støttekroner. Junglens store rovdyr tager godt for sig

Hvad går de godt 20 milliarder kroner til, som den danske stat årligt udbetaler i såkaldt erhvervsstøtte? Ja, for over halvdelens vedkommende er der ikke ingen, der rent faktisk ved det. Pengene udbetales nærmest i blinde, uden jævnlige evalueringer af hvad de er brugt til.
Det afslører en omfattende kortlægning af erhvervsstøtteordningerne, som ugebrevet Mandag Morgen har foretaget.
Det er især de indirekte støtteordninger, der ikke føres egentlig kontrol med, forklarer tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet.
- Store dele af den danske erhvevsstøtte er ikke synlig, fordi den gives som fritagelse fra moms og skattebetaling. Det er svært at se, hvad der kommer ud af de. Det er en ekstra grund til, at støtten løbende burde evalueres, siger Peter Birch Sørensen til Mandag Morgen.
Den indirekte statsstøtte i form af skatte- og momsfritagelse udgør hovedparten af den danske erhvervsstøtte - knap 13 milliarder kroner ud af i alt 20,5 milliarder kroner, ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets seneste redegørelse om erhvervsstøtte.
For eksempel findes der en særlig 'bondegårdsregel', der stammer helt tilbage fra 1922, og som giver landmænd ret til at betale skat efter en særlig lav vurdering af deres jord.
Den koster statskassen 1,2 milliarder kroner årligt, men har haft som konsekvens, at priserne på landbrugsjord blot er steget tilsvarende - akkurat som skattestoppet på boliger har været med til at drive boligpriserne op.
- De nuværende ejere af landbrugsjorden har fordel af bondegårdsreglen, men det har kommende ejere ikke. De kommer bare til at betale mere i renter og afdrag til banken eller kreditforeningen i stedet for at betale skat til staten, siger Peter Birch Sørensen.
I alt er der 130 forskellige erhvervsstøtteordninger på finansloven og cirka halvt så mange skatte- og momsfritagelsesordninger. Et gennemgående element i denne støttejungle er, at det er de store 'rovdyr', som får de største bidder.
Hvis man for eksempel ser på de virksomheder, der har fået flest forskningsbevillinger, ligger Novozymes i top med 2056,6 millioner kroner i 2004-2008 til 18 forskningsprojekter. I samme tidsrum fik Kræftens Bekæmpelse 53,4 millioner kroner i statsstøtte til fem forskningsprojekter.

Junglen vokset under VC
Den indirekte statsstøtte, hvor hele brancher eller udvalgte områder får hel eller delvis moms- og skattefritagelse, har fået en større rolle under VC-regeringen.
Siden 2003 er denne form for statsstøtte steget med 17 procent, mens den del af erhvervsstøtten, der finansieres over finansloven, 'kun' er vokset med 12 procent.
I alt udgør erhvervsstøtten omkring 1,2 procent af det danske bruttonationalprodukt. Danmark placerer sig hermed en femteplads i EU, langt foran for eksempel Frankrig og Spanien, der kun bruger halvt så stor andel af af BNP til erhvervsstøtte.