Vismand vil privatisere efterlønsordningen. Radikale og Konservative er også klar med nye angreb på efterlønnen

Den nyudnævnte vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil benytte krisen til at gennemføre reformer 'med et vidtgående indhold'. Øverst på hans ønskeliste står ændringer af efterlønnen og højere pensionsalder.
I et større interview i gårsdagens Jyllands Posten får man indtryk af, at efterlønsordningen bærer en stor del af skylden for de problemer, der er med at finansiere de offentlige udgifter.
- De problemer har vi, fordi vi statsstøtter fuldstændigt raske og rørige mennesker på 60 år til at trække sig tilbage. Lad os fjerne den statsstøtte og gøre det til en privat sag, om man vil trække sig tidligt tilbage, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Han er dermed helt på linje med Radikale, der taler for en afskaffelse af efterlønnen, jo hurtigere jo bedre.
Emnet var til debat ved de Radikales nytårsstævne i weekenden.
Lene Espersen og Helle Thorning Schmidt, partiledere for henholdsvis Konservative og Socialdemokraterne, var inviteret til debat søndag. Mens Helle Thorning Schmidt gjorde klart, at efterlønnen er kommet for at blive, slog Lene Espersen til lyd for at fremrykke de forringelser af efterlønnen, som indgår i velfærdsforliget fra 2006.
- I det mest vidtgående forslag, som Arbejdsmarkedskommissionen kom med, foreslår de, at ordningen fremrykkes til 2011. Det er nok lige tidligt nok, for befolkningen skal lige have en chance for at vænne sig til det. Så et sted mellem 2011 og 2015 tror jeg er passende, sagde den konservative vicestatsminister.
De konservatives forslag bliver skudt ned af regeringspartneren.
- Venstre har ikke planer om at opsige eller ændre velfærdsaftalen eller noget ønske om at fremrykke mekanismen for, hvornår aftalen træder i kraft, siger partiets politiske ordfører Peter Christensen til DR.
Tanken om at lade nedslidte efterlønsmodtagere betale for regeringens 'ufinansierede skattelettelser til de rige' afvises blankt af Enhedslisten.
- Redningsplanen er asocial radikal politik, når den er værst. Vi vil gerne bidrage til at lukke hullet i statskassen, men det må ske ved at rulle skattelettelserne til de høje indkomster tilbage, siger finansordfører Frank Aaen.
Han glæder sig over at S og SF har meldt klart ud, at 'forringelsesreformer ikke bliver aktuelle'.
Også 3F retter en skarp kritik af forslagene om at slagte efterlønnen.
- Efterlønnen er en helt central velfærdsordning, som skaber tryghed for hundredtusindvis af lønmodtagere, siger formand for 3F Poul Erik Skov Christensen.
- Når vi skal sikre finansieringen af velfærdssamfundet i fremtiden, skal vi kigge helt andre steder hen. Og det absolut vigtigste er at sikre, at alle unge får en uddannelse, understreger han.

Velfærdsforlig
Det såkaldte velfærdsforlig blev indgået i 2006 af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale. Partierne aftalte, at den gennemsnitlige tid på efterløn og folkepension skal være omkring 20 år.
Forliget betyder, at efterlønsalderen hæves fra 60 til 62 år. Det skal ske gradvist fra 2019-2022. Fra 2025 skal efterlønsalderen reguleres hver femte år, så den svarer til udviklingen i restlevetiden for 60-årige.
Forliget hæver også folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. Det sker gradvist fra 2024 til 2027.