Lønstigninger i industrien i de senere år har ikke forværret konkurrenceevnen - tværtimod har dansk industrieksport erobret markedsandele, viser tal fra AE-rådet

Dansk Industri kan godt stoppe sin klagesang om, at de høje lønninger i de 'gode tider' frem til krisen har ødelagt dansk konkurrenceevne og udhulet produktiviteten, så der nu kun er 'råd' til en nul-overenskomst. Det er nemlig gået rigtig fint med konkurrenceevnen siden 2000.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som i modsætning til de officielle statistikker tager udgangspunkt i værdien af den danske industrieksport, og ikke i mængden af den.
- Målt i mængder er Danmarks markedsandel af de øvrige OECD-landes import faldet med 5,5 procent siden 2000. Men et kilo er jo ikke bare et kilo. Og målt i værdi er markedsandelen steget med 20,5 procent, forklarer Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i AE-rådet.
- Målt i mængder har Finland klaret sig bedre end Danmark, blandt andet fordi Nokia har eksporteret en masse flere mobiltelefoner. Men værdien af dem er samtidig faldet. Når man ser på værdien af eksporten, har Danmark klaret sig bedre end Finland, siger Frederik I. Pedersen til Arbejderen.
Det er rigtigt, at danske lønstigninger ligger højere end udlandets, og at produktiviteten målt i antal produkter leveret per arbejdstime ikke er steget så meget som i andre lande, fastslår AE-økonomen.
- Men det har ikke forhindret os i at blive kåret som verdens mest konkurrencedygtige land. Så måske er værdien af eksporten en bedre målestok end mængden, siger Frederik I. Pedersen.
Og det er Dansk Industri da klar over, påpeger AE-rådets chefanalytiker
- De har lavet en analyse, som viser at den danske vareeksport for 43 procents vedkommende består af 'up-market produkter', altså produkter, som har så høj kvalitet, at man kan tillade sig at tage mindst 15 procent mere for dem end konkurrenterne.
- Vi er altså gode til at sælge kvalitetsvarer til høj pris. Lønnen spiller derfor en mindre rolle. Til gengæld kan det godt bekymre mig, om virksomhederne vil foretage de nødvendige investeringer til at fastholde denne position, og om vores uddannelsessystem kan geares til at bevare og øge det nødvendige høje niveau af arbejdskraften, slutter Frederik I. Pedersen.