¤¤Copenhagen Accord¤¤ er en ikke bindende hensigtserklæring fuld af huller og mangler, advarer ulands- og miljøbevægelser

Det bliver helt frivilligt for de rige lande, om de vil nedsætte deres CO2-udslip, og hvor mange penge hvert enkelt land har lyst til at give til de fattige landes kamp på liv og død mod klimaforandringerne.
De to sidste sider i den fire en halv sider politiske hensigtsklæring med titlen 'Copenhagen Accord' er blanke. Her kan landene frivilligt og uforpligtende skrive deres CO2-mål på inden 1. februar næste år.
Det er konsekvensen af det forlig, som blev strikket sammen på en stribe lukkede møder fredag nat af en lille gruppe på 26 lande - heriblandt USA, Kina, EU, Sydafrika og Japan.
Lørdag morgen blev teksten præsenteret for alle 193 lande i FN`s plenarforsamling. FN opererer med enstemmighed, og ikke afstemninger.
Både Cuba, Venezuela, Bolivia, Nicaragua og Sudan gjorde det klart, at de ikke ville acceptere en hensigtserklæring uden konkrete mål for de rige landes CO2-udslip og finansiering.
Derfor er der ikke tale om en formel FN-aftale, men en politisk hensigtserklæring, som landene efterfølgende frivilligt kan underskrive inden udgangen af januar og frivilligt leve op til.
Forliget vækker vrede hos ulands- og miljøbevægelser:
- Det er en skamfuld aftale. Verdens ledere havde i København en enestående chance for at levere den fair, ambitiøse og bindende aftale, som verden har brug for. Men efterhånden som aftalen blev udvandet, stod det klart, at den hverken ville blive fair, ambitiøs eller juridisk bindende, siger Robert Bailey, talsperson for Oxfam International.
Også herhjemme vendes tommelfingeren nedad:
- 'Copenhagen Accord' er en erklæring, som ikke indeholder bindende målsætninger for reduktioner af CO2-udledninger, og som ikke fastsætter en klar finansiering til klimatilpasning.For hvert år, der går, bliver klimaregningen større og større, ligesom risikoen, for at det ikke lykkes, forstærkes. Og nu har vi spildt endnu et år, siger klimamedarbejder hos Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen.

To grader
'Copenhagen Accord' går stik imod ulandenes krav om, at verdens gennemsnitlige temperatur maksimalt må stige 1,5 grader. Målet i hensigtserklæringen er derimod to grader.
- Aftalen er uambitiøs. Og den vil ikke holde temperaturstigningen på de maksimalt to grader, som FN`s klimapanel anbefaler. Problemet er, at hvis vi kommer over to grader, vil naturen begynde at tage over: Der vil komme flere og mere ekstreme oversvømmelser. Millioner vil blive klimaflygtninge og ikke have adgang til rent drikkevand. Og der vil blive mere tørke og sult, advarer klimamedarbejder hos Greenpeace, Jon Burgwald til Arbejderen.
Kigger man på de konkrete CO2-forpligtelser, som de rige lande indtil videre er kommet med, risikerer temperaturerne at stige hele tre procent, siger Jon Burgwald.
Også blandt andet Care, NOAH og Mellemfolkeligt Samvirke kritiserer aftalen.

Krav halveret
I hensigtserklæringen lover de rige lande fra år 2010 til 2012 at afsætte 30 milliarder dollar til ulandene, så de kan bekæmpe skader af klimaforandringerne og udvikle mere bæredygtig teknologi. Japan har lovet at betale 11 milliarder dollar i løbet af de første tre år, EU 10,6 milliarder og USA 3,6 milliarder. Det er uafklaret, om det er FN eller Verdensbanken, der skal administrere pengene.
Fra 2013 til 2019 er der ikke afsat penge til ulandene.
Men fra 2020 skal de have 100 milliarder dollar årligt. Der er ingen plan for, hvor de mange milliarder kroner skal komme fra. Og der er stadig langt op til de fattige landes krav om mindst 200 milliarder dollar hvert år fra 2020, hvis de skal stå imod klimaforandringerne og sikre en mere klimavenlig energiproduktion.

Forliget
* Landene kan frivilligt vælge, om de vil underskrive klimaforliget. Underskriverne er ikke juridisk bundet af teksten. Der er ingen mål for CO2-reduktioner.
* Fra år 2020 oprettes en klimafond på 100 milliarder dollar til ulandene. Intet i forliget forhindrer de rige lande i at tage pengene fra ulandsbistand. Der står heller intet om, at pengene skal komme fra offentlige kasser.
* Det lykkedes de fattige lande at forsvare Kyoto-aftalen mod de rige landes forsøg på at feje aftalen af bordet. Kyoto-aftalen slår fast, at ansvaret for klimaforandringerne ligger hos de rige lande.
* Aftalen nævner ikke med ét ord, at ulandene har ret til at få overført grøn teknologi (eksempelvis solceller og vindmøller) fra de rige lande.