Arbejdsgiverne slipper i stigende grad for straf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Ændring i 2006 har gjort det vanskeligere at bevise brud på loven

Virksomheder slipper i stigende grad for tiltale og straf ved overtrædelse af arbejdsmiljøet.
Det fremgår af beskæftigelsesminister Inger Støjbergs svar til Folketinget om konsekvenserne af de nye arbejdsmiljøregler, der trådte i kraft i april 2006.
- Lovændringerne betød en svækkelse af arbejdsgiverens objektive ansvar. I den forbindelse frygtede vi, at der ville blive rejst færre sager, og at arbejdsgiverne ville få færre bøder. Desværre har tiden vist, at vi havde ret, siger Janne Hansen fra Fagligt Ansvars arbejdsmiljøgruppe til Arbejderen.
Hun mener, at alene faldet i bøder udstedt af Arbejdstilsynet taler sit eget tydelige sprog. Inden loven trådte i kraft udskrev Arbejdstilsynet 80 bøder om året til virksomheder for brud på loven. I 2008 blev det til sølle fire af slagsen.
Hvor det inden 2006 var nok at konstatere, at loven var brudt for at give firmaet en bøde, skal Arbejdstilsynet og politiet nu kunne dokumentere, at et firmas ledelse ikke har levet op til sit ansvar, før der kan idømmes en straf.
- Lovændringen har gjort det mere komplekst og det tager længere tid at komme til bunds i sagerne. Samtidig har Arbejdstilsynet travlt med at opfylde regeringens målsætninger om blandt andet screeninger, så mit gæt er, at det også er et nedprioriteret område, lyder det fra Janne Hansen.
I stedet for at udskrive bøder til virksomhederne er Arbejdstilsynet begyndt at melde dem til politiet. Før lovændringen indstillede Tilsynet, at der blev rejst tiltale mod cirka 400 virksomheder. I 2007 var det tal steget til 600.
Det betyder imidlertid ikke, at flere virksomheder bliver straffet for overtrædelserne, tværtimod. Antallet af virksomheder, som ender i retten med anklage om brud på arbejdsmiljøloven, er også faldet. I 2008 var det under halvdelen af de virksomheder, som Arbejdstilsynet anbefalede at rejse tiltale imod, som fik bøde eller blev retsforfulgt.
- Inden loven blev vedtaget, gjorde politiet ministeren opmærksom på , at de ikke havde tilstrækkelig viden og ressourcer til det her område. Det viser sig nu at holde stik. Konklusionen er klar: Det kan godt betale sig at være arbejdsmiljøforbryder, konstaterer Janne Hansen.
Professor i strafferet ved Århus Universitet, Gorm Toftegaard-Nielsen, udtaler til P1 Orientering, at man ikke kan forvente, at Arbejdstilsynet selv uddeler flere bøder end i dag. Det har Tilsynet hverken mulighed eller mandat til.
- Hvis man vil have samme håndhævelse af arbejdsmiljøloven, som man vil af miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven skal man have de samme regler, som man havde før lovændringen, slår retseksperten fast.