27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aktivist truet på livet

Aktivist truet på livet

Tirsdag, 01. december, 2009, 00:00:00

Ung klimaaktivist blev truet på livet, da han rundsendte sms med en opfordring til at deltage i en bannerdrop-aktion

'Jeg slår dig din røde satan.' 'Jeg slår dig ihjel.' 'Skrid dit røde jødesvin.'
Disse tre sms`er tikkede med få sekunders mellemrum ind på klimaaktivist i Kommunistisk Parti, Anders Sørensens, mobiltelefon torsdag morgen i sidste uge.
Samme dag havde han sendt en opfordring til alle numre i sin telefonbog om at deltage i en bannerdrop-aktion under parolen 'Styrk klimaet - Sluk for kapitalismen'.
- Det var virkelig ubehageligt at læse beskederne. Via mit telefonnummer kan manden jo måske finde ud af, hvor jeg bor. Der findes utallige eksempler på, at højreekstremister udstiller folk på nettet med navn og billede, siger Anders Sørensen til Arbejderen.
Nummeret Anders Sørensen havde skrevet til, troede han var til en ven. Men vennen har siden fået nyt nummer.
I går gik Anders Sørensen til politiet og anmeldte dødstruslen.
- Først ville jeg bare glemme det hele. Men jeg kunne mærke, at jeg blev lidt paranoid, når jeg gik ud i opgangen. De højreradikale kan ikke rigtig angribe så mange steder i København. Derfor betyder private oplysninger meget for dem, siger han.
Politiet undersøger nu Anders Sørensens telefon.
Trods dødstruslen gennemførte Anders Sørensen bannerdrop-aktionen: Sammen med andre unge fra Kommunistisk Parti kastede han et banner ud fra Rundetårn. Og det er ikke sidste gang.
- Jeg fortsætter selvfølgelig med at sætte fokus på kapitalismens konsekvenser for klimaet sammen med de andre unge i Kommunistisk Parti. Der skal mere end et par hadske sms`er til at stoppe det arbejde, understreger Anders Sørensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:07

Indland