Hvis Danmark beholder retsundtagelsen, er vi overladt til EU-kommissionens og de andre EU-landes velvilje, mener Radikale, SF og Socialdemokraterne

Danskerne skal endnu en gang stemme om EU-militær samt EU-politi og -retsvæsen.
Det mener SF, Socialdemokraterne og Radikale. De tre partier var - sammen med Folketingets øvrige partier - i går til møde hos statsministeren om de danske EU-undtagelsers fremtid.
- Politik skal være dynamisk. Sidst danskerne blev spurgt, var der kun tolv lande i EU. Nu er der 27 lande. Både samarbejdet og Europa har ændret sig. Vi mener, Danmark skal være fuldt og helt med i EU. Det her handler ikke om EU-hær og EU-politi. Det er et skræmmebillede. EU er et samarbejde mellem selvstændige nationer, siger Socialdemokraternes EU-ordfører, Kim Mortensen, til Arbejderen.
- De danske forbehold betyder, at Danmark får sværere ved at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som kvindehandel, bandekriminalitet og tricktyverier, tilføjer han.
Op til mødet havde de tre partier skrevet en fælles opfordring til statsministeren, der kræver Danmarks undtagelser fra EU-militæret og det retslige samarbejde sat til folkeafstemning.
'Forsvarsforbeholdet begrænser Danmarks muligheder for at føre en aktiv udenrigspolitik og for at samtænke militære og civile indsatser', erklærer de tre partier.
Omkring den retslige undtagelse foreslår de, at Danmark får en såkaldt tilvalgsordning, så politikerne kan vælge til og fra på hvilke områder af retspolitikken, de vil følge den fælles EU-politik. Konkret vil det betyde, at Danmark kan fastholde sin udlændingepolitik.
De tre partier har ligefrem nævnt tirsdag den 23. marts næste år som en mulig afstemningsdato i deres brev. Indtil videre er de tre partier ikke parat til en afstemning om undtagelserne omkring euroen og statsborgerskabet.
I går afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen foreløbig en afstemning, selvom regeringsgrundlaget fra november 2007 slår klart fast, at tiden er løbet fra undtagelserne.
- Ja-partier er rørende enige om, at forbeholdene skader Danmark enormt og skal fjernes. Men de kan ikke blive enige om hvornår og hvor mange. Den eneste forklaring er, at ja-partierne er bange for resultatet af en folkeafstemning om EU-forbeholdene, vurderer Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen, overfor Arbejderen.
Baggrunden for mødet i går var, at Lissabon-traktaten træder i kraft den 1. december i år. Der er foreløbig ikke aftalt flere møder mellem partierne.