Vi kan ikke komme ungdomskriminalitet til livs med straf og kontrol. Det var eksperterne enige om, da Børnesagen for nylig holdt høring om emnet i Folketinget

Regeringens ønske om at sænke den kriminelle lavalder og indføre strengere straffe overfor de unge kriminelle er i modstrid med alle anbefalingerne fra eksperter indenfor området. Således svarede tre ud af fire oplægsholdere klart 'nej', da Børnesagen holdt høring under overskriften 'Kan vi straffe os ud af ungdomskriminalitet?'.
Den ene oplægsholder, der så positivt på fodlænker til 12-årige og en kriminel lavalder på 14 år, var Jane Jegind (V), rådmand i Odense Kommune.
De øvrige oplægsholdere havde mange andre ideer til, hvordan vi løser problemerne med ungdomskriminalitet. Det drejer sig om to forskere i ungdomskriminalitet, Terje Ogden fra Norge og Flemming Balvig fra Københavns Universitet samt udslusningskonsulent i Kriminalforsorgen, Marie Louise Jørgensen.
I stedet for straf og kontrol anbefaler de en tidlig indsats overfor de udsatte unge, behandling af eventuelle psykiske sygdomme og sociale tiltag der kan få de unge på ret køl igen. Eksperterne henviser til erfaringer fra blandt andet Norge, som peger på, at det ikke er straf og kontrol men rehabilitering, der skal til, hvis man vil forhindre, at de unge falder tilbage i kriminalitet.

Færre unge kriminelle
Lytter man til den aktuelle politiske debat, får man let det indtryk, at mængden af ungdomskriminalitet er steget drastisk den seneste tid. Den misforståelse får professor Flemming Balvig hurtigt rettet op på.
- Jeg kan glæde jer med den nyhed, at ungdomskriminaliteten har været faldende de sidste 30 år. Det vil jeg kalde en positiv udvikling, siger Flemming Balvig fra Københavns Universitet.
Tallene har han fra Justitsministeriets seneste undersøgelser fra maj 2009, og han supplerer med Rigspolitiets opgørelse over personfarlig kriminalitet fra 2007 til 2009. Den viser, at antallet af 10-16 årige, der begår personfarlig kriminalitet, er faldet med en fjerdedel fra 2007 til 2008, og at tendensen fortsætter ind i 2009. En stigende andel af kriminaliteten begås af én enkelt ung alene, og det er ikke er blevet mere almindeligt, at unge begår kriminalitet sammen med nogle, der er ældre end dem selv.
- Når vi snakker om ungdomskriminalitet, drejer det sig om meget få børn og unge, der hyppigt og gentagende gange begår kriminalitet. Det gør de uafhængigt af, om vi straffer dem eller ej, og hvordan vi straffer dem. Den hårde kerne består af stærkt beskadigede unge, nogle lever i meget belastede familier, nogle er blevet misbrugt, nogle er psykisk syge og så videre. For dem hjælper straf ikke, fastslår Flemming Balvig.
Han er medlem af regeringen kommission vedrørende ungdomskriminalitet. Kort før regeringen kom med sin udmelding om, at den ville sænke den kriminelle lavalder, foreslog kommissionen, at man fastholder lavalderen på 15 år.
Flemming Balvig undrer sig over, at regeringen pludselig vil tage så drastiske midler i brug, når der ikke er noget, der tyder på, at ungdomskriminaliteten er stigende.
Formanden for Børnesagen, Gert Jørgensen, der ligeledes er medlem af kommissionen, er frustreret over, at regeringen ikke har lyttet mere til kommissionens forslag.
- Det er ærgeligt, at regeringen laver politik på baggrund af holdninger og ikke på baggrund af erfaringer, forskning og viden, siger han og henviser til Norge, hvor situationen er anderledes. Her har en lignende kommission fået til opgave at finde alternativer til varetægtsfængsling og anden frihedsberøvelse.
- Den norske kommission er enig med den danske, men det politiske klima er anderledes i Norge, så der får de måske nogle af deres ideer igennem, håber Geert Jørgensen.
I Norge er den kriminelle lavalder også 15 år, men her overvejer man at hæve den, fortæller Terje Ogden fra den norske kommission.

Straf virker ikke
Norge er langt foran Danmark, når det kommer til tiltag, der skal forebygge ungdomskriminalitet og forhindre, at de unge falder tilbage i kriminalitet. Ifølge professor Terje Ogden er der et stort behov for at få evalueret disse tiltag.
- Tiltagene skal være baseret på forskning og ikke ideologi. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt, hvad der virker, mener han. Forskningen fra Norge har indtil videre givet et klart resultat: Rehabiliterende behandling forebygger ny kriminalitet bedre end straf og kontrol.
- Kontroltiltagene virker kun, mens kontrollen står på. Det forhindrer ikke, at den unge falder tilbage i kriminalitet på længere sigt, understreger han. Heller ikke fængselsstraf virker. Af de 155 unge mellem 15 og 18 år, der blevet idømt ubetinget fængsel i Norge i 2006, havde 66 procent tilbagefald til alvorlig kriminalitet, der medførte ny fængselsstraf.
Det, der virker, er til gengæld at arbejde med den unges adfærd. Det kan man gøre ved hjælp af 'kognitiv adfærdsmodifikation', hvor den unge lærer at bryde de gamle handlemønstre. Desuden hjælper psykosociale og terapeutisk tiltag, hvor den unge igennem rådgivning og færdighedstræning lærer for eksempel selvkontrol og problemløsning.
- Man skal arbejde hen imod, at den unge ændrer sine antisociale holdninger og følelser. Det er også vigtigt, at de lærer at genkende risikosituationer og håndtere disse situationer på en ny måde, forklarer Terje Ogden.
Forskningen fra Norge viser desuden, at det har en stor effekt at ændre de ydre forhold i den unges liv. Det er vigtigt at reducere kontakten til venner, der har de samme antisociale tendenser. Samtidig kan man prøve at fremme kontakten til og identifikationen med ikke-kriminelle miljøer og venner. Familien spiller ligeledes en vigtig rolle, hvis man vil have den unge ud af kriminaliteten. Man kan arbejde på at fremme familiesammenholdet og forbedre familiens kommunikation. Hvis den unge har psykiske sygdomme eller misbrug, er det meget vigtigt, at der er tilbud om behandling, der passer til den unges behov.

Alternativer til straf
Erfaringerne fra Norge viser, at noget af det, der virker bedst, er multisystemisk terapi (MST). Det er et helhedsorienteret rådgivningsprogram, der retter sig imod flere af de risikofaktorer, der findes i den unges sociale netværk som familie, skole og nærmiljø.
MST har været implementeret i Norge siden 1999, og på landsplan er der 23 MST-teams, der er til rådighed for de udsatte familier døgnet rundt. MST-teams kan for eksempel hjælpe familierne med at løse konflikter og sætte forældrene i stand til selv at løse problemerne fremover. I Danmark har der været forsøg med MST siden 2003, og her findes nu otte MST-teams.
- Vores erfaring siger, at MST er det, der virker bedst. Af de 482 familier, der blev henvist til MST i Norge i 2006, nåede 86,5 procent deres behandlingsmål, forklarer Terje Ogden.
Den norske ungdomskommission, som Terje Ogden er medlem af, har ud over MST foreslået en række alternativer til straf og kontrol. Den gennemgående tanke i deres forslag er, at den unge skal følges tæt af ressourcepersoner, der kan hjælpe ham eller hende på ret køl igen. Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre er, at den unge selv ved alvorlig kriminalitet kun idømmes en betinget dom.
I stedet for fængselsstraf skal den unge deltage i et 'ungdomstopmøde' med politi, socialarbejdere, forældre og andre, der spiller en vigtig rolle i den unges liv. Her skal den unge selv være med til at lave en 'ungdomsplan', der skal fungere som alternativ til straf. En del af planen kan for eksempel være 'konfliktråd', hvor den unge møder den, han eller hun har krænket.
En 'ungdomskoordinator' har i samarbejde med et 'ungdomsteam' herefter ansvaret for, at planen bliver ført ud i livet.

Forebyggelse
Den personlige kontakt og den tætte opfølgning af den unge bliver også fremhævet af Jane Jegind og Marie Louise Jørgensen, der begge arbejder i forhold til unge kriminelle.
Jane Jegind (V), der er rådmand i Odense Kommune, har mange gode erfaringer med forebyggende indsatser overfor børn og unge. I Odense er nøgleordene samarbejde og opsøgende arbejde overfor 'bekymringsbørn'. Kommunen har et øget samarbejde mellem skole, socialområdet og politiet og et tæt samarbejde med disse områder i de omkringliggende kommuner.
- Det handler om forebyggelse, og der skal sættes ind i skolen, mener Jane Jegind. Derfor har de i Odense en nul tolerance politik overfor pjækkeri. Hvis børnene ikke møde op i skole, bliver der ringet hjem til forældrene.
Lykkes det ikke Jane Jegind at få forebygget ungdomskriminaliteten er det Marie Louise Jørgensen, der overtager de unge kriminelle i Kriminalforsorgen. Hun er udslusningskonsulent i Kriminalforsorgen og arbejder med Mentorordningen.
- Det er meget vigtigt, at vi husker på den personlige relation og sikrer, at der er kontinuitet i den indsattes forløb, forklarer hun.
Derfor har man indført mentorordningen, hvor unge kriminelle mellem 15 og 25 får tilknyttet en voksen, som de stoler på, og som kan hjælpen dem udenfor kontortiden. Mentoren hjælper for eksempel med de praktiske ting, der skal op at køre, når den unge kommer ud af fængslet og hjælper med at få genoprettet sociale relationer.
Konklusionen på Børnesagens konference er klar: Vi kan ikke straffe os ud af ungdomskriminalitet. Til gengæld har vi en række redskaber som forebyggelse, tæt personlig kontakt, behandling af psykiske sygdomme og misbrugsproblemer, psykosociale og terapeutisk tiltag og mentorordninger, der kan mindske ungdomskriminaliteten.

Tina stak med kniv
Tina er vokset op skiftevis hos sin mor, der havde en voldelig kæreste, og hos sin far, der var narkoman.
Hun var aggressiv og voldelig i skolen, men lærerne tog sig ikke af det. Da hun var ti år, ville hendes mor have hende i plejefamilie. I stedet sendte kommunen hende på observationskoloni, hvor hun kun var i 14 dage.
Som 12-årig kom hun på kostskole, og da hun kom hjem derfra fik hun tilknyttet en aflastningsfamilie.
Hun har boet alene, siden hun var 16 år, og haft store problemer med at styre sit temperament. Som 19-årig stak hun en anden pige i maven med en kniv og fik en ubetinget fængselsstraf. Hun sad blandt andet fire måneder i Vestre Fængsel og lider nu af angst og stress.
Hun har haft svært ved at få et job på grund af straffeattesten, men hendes aflastningsfamilie har hjulpet hende med at få en stabil hverdag. Når hun ser tilbage, synes hun, at kommunen gav for hurtigt op. Hun ville ønske, at hun havde fået en aflastningsfamilie allerede, da hun var ti år, da hendes mor bad om det.

Tonny sloges og stjal
Tonny nåede at gå på fire forskellige folkeskoler og specialskoler, inden han fik sin 9. klasses eksamen. Han var meget voldelig overfor sine klassekammerater, og der var kun én voksen, der kunne trænge ind til ham. Det var Jan, som var pædagog i den skolefritidsordning, han gik i, indtil han flyttede skole i tredje klasse.
Tonny har for nyligt fået at vide, at han har en mild form for ADHD. Det er derfor, at han ikke kan styre sit temperament. Det er der ikke nogen i skolesystemet, der har taget sig af. Derfor er han blevet smidt ud igen, hver gang han er startet i en ny skole, fordi han er kommet op at slås.
Han er aldrig blevet anmeldt for de mange slåskampe, han har været i, men han har fået en betinget dom for at stjæle for over 30.000 kroner it-udstyr. På den sidste specialskole fik han tilknyttet en støtte-kontaktperson. Det er takket være ham, at han nu har fået en praktikplads og er holdt op med at stjæle og slås.
Når Tonny ser tilbage, ville han ønske, at han kunne have fortsat i folkeskolen og at han havde fået tilknyttet Jan som kontaktperson allerede i tredje klasse.

Tina og Tony optræder i tidsskriftet 'Barndommens gade - ungdommens vildveje', som er udgivet af Børnesagen. Formålet er, at skabe bedre forståelse for de kriminelle unge, der i medierne og i manges bevidsthed dæmoniseres og fremstilles som 'uhelbredelige voldspsykopater'.