Privatisering af renovationen i København kan give problemer, som vi lige har set det i omegnskommunerne, mener Enhedslisten og kommunisterne
Hvorfor er Socialdemokraterne og SF gået med til at privatisere renovationen i Københavns Kommune?
Det spørgsmål blev stillet, da der tirsdag aften blev afholdt valgmøde på Peder Lykke Skolen på Amager.
- Det er det glade vanvid, at Socialdemokraterne og SF er gået ind på at privatisere et område, hvor man ingen gang kan påvise en besparelse, sagde Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten.
Samme holdning havde Betty Frydensbjerg Carlsson fra KPiD, som opstiller til valget sammen med DKP, samt mange af deltagerne i valgmødet. De frygter tilstande i lighed med dem, som indbyggerne i flere omegnskommuner har været udsat for, fordi skraldemænd strejker på grund af dårlige arbejdsforhold i det private skraldefirma H.C. Svendsen (HCS).
H.C. Svendsen står nemlig også bag firmaet City Renovation, som har vundet første udbud af renovationen i København. Den 1. januar overtager firmaet indsamlingen af affald i Valby, Vanløse, Brønshøj og Tingbjerg.
SF`eren Jens Mandrup Rasmussen, som også deltog i valgmødet, meldte ud, at han ikke er en stor tilhænger af affalds-privatiseringen. Det er et af de spørgsmål, han har rejst i SF-gruppen på rådhuset uden at få en klar tilbagemelding.
Lars Weiss, som repræsenterede Socialdemokraterne på mødet, henviste til EU`s udbudsregler som det store problem omkring privatiseringen.
- Men jeg mener, at kommunen burde tage en sag i EU på, at en virksomhed som R98, som har stået for renovationen indtil nu, kan få lov til at være med til at byde, sagde Lars Weiss.
Han henviser til, at R98, der har eksisteret i 11 år, ikke fik lov til at byde på opgaven i forbindelse med udliciteringen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278