Regeringens lømmelpakke kan få store konsekvenser for protester mod asylpolitik og faglige konflikter, advarer Kirkeasyl og fagforbund

Fredelige demonstranter, som protesterer over tvangsudvisning af asylansøgere, eller faglige aktivister, som kæmper for en overenskomst, kan blive ramt af regeringens såkaldte lømmelpakke, som blev sendt i høring først på ugen.
Regeringen vil blandt andet gøre det til reglen, at det koster 40 dages fængsel at 'lægge hindringer i vejen for politiets arbejde'.
- Det kan ramme fredelige mennesker, som laver sitdown blokader eller på anden måde protesterer, som det skete foran Brorsons Kirken i august. Det er en strafferamme, som sidestiller fredelige protester og symbolske aktioner med at slå folk ned på gaden, siger Jakob Hjuler Tamsmark fra Kirkeasyls pressegruppe.
Advokat Niels Anker Rasmussen forbereder klagerne over politibrutalitet, som fandt sted under politiets aktion i Brorsons Kirken. Han er bekymret over konsekvenserne ved en vedtagelse af lømmelpakken og påpeger, at straffelovsbestemmelsen om at hindre politiet i at udføre deres arbejde allerede er blevet skærpet en gang i år.
- Det er temmelig uforståeligt, at en straffelovsbestemmelse, som den 15. juni 2009 fik forhøjet strafferammen fra seks måneder til halvandet år, allerede foreslås ændret, uden at der har været tid til at se hvordan skærpelsen fungerer i praksis, siger Niels Anker Rasmussen.
- Det har været nævnt, at det skal koste 40 dages fængsel at hindre politiet i at udføre dets arbejde. Hvis man tænker at indføre en minimumsstraf forekommer det meget betænkeligt, da man nemt kan forestille sig tilfælde af passiv modstand eller civil ulydighed, hvor en sådan straf vil være helt ude af proportion. Man bør generelt overlade strafudmåling til domstolene. Den nuværende, skærpede strafferamme kan rigeligt dække strafbehovet - også i forbindelse men klimatopmødet, fortsætter han.
Arbejderen skrev tidligere på ugen, at formanden for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København er bekymret for, at stramningerne kan ramme fagligt aktive, som for eksempel laver blokade for at sikre en overenskomst. Den bekymring deles af 3F og FOA.
- Det her er rent ud sagt noget rod. De mennesker, der har udtænkt det her lovforslag, har ikke tænkt på, at vi lever i et retssamfund, hvor man skal have mulighed for på fredelig vis at give sin mening til kende, siger Per Christensen, der er faglig sekretær i 3F til Information.
FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer Folketinget til at præcisere i lovgivningen, at de nye regler ikke rammer fagforeningerne.
- Der må ikke herske nogen som helst tvivl om, at de redskaber og muligheder, som politiet nu bliver udstyret med, ikke må berøre de kampmidler, som arbejdsmarkedets parter har vedtaget. Alt andet er fuldstændigt uacceptabelt, siger han.