24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danmark er det femtestørste kulsvin

Danmark er det femtestørste kulsvin

Lørdag, 30. januar, 2010, 00:00:00

Danmark importerer kul i tonsvis. Det bringer os på top-fem listen over de lande, der importerer mest kul per indbygger

7,1 millioner ton kul.
Så meget importerede Danmark i 2008. Den kollossale import af kul gør Danmark til verdens femtestørste kulimportør per indbygger.
Det kommer ikke bag på miljøorganisationen Greenpeace, at Danmark ligger helt i top, når det gælder import af den sorte energikilde.
- Danmark bruger en masse kul per indbygger. Danmarks høje kulforbrug er hovedårsagen til, at Danmark ikke kan nedbringe sit CO2-mål hjemme, men må købe svinekvoter i andre lande, fortæller klima- og energimedarbejder hos Greenpeace, Tarjei Haaland til Arbejderen.
Danmark har intet kul i undergrunden, så vi må importere alt det kul vi bruger.
- Vi har altså gjort os dybt afhængige af en energikilde, som er møgbeskidt i sig selv. Desuden bruges der en masse energi på at sejle til Danmark fra Colombia, Rusland og Sydafrika, siger Tarjei Haaland.
DONG ønsker ikke selv at kommentere på den massive kulimport, men henviser i stedet til energiproducenternes brancheorganisation, Dansk Energi.
- Kul er billigere end biomasse og vindenergi. Den store import af kul er udtryk for, hvordan energimarkedet er skruet sammen i dag. Vi har et liberaliseret elmarked, og det betyder, at vi skal producere el til konkurrencedygtige priser for at kunne konkurrere på verdensmarkedet, siger Lars Hansen, afdelingschef i Dansk Energis politikafdeling, til Arbejderen.
DONG arbejder på allerede fra næste år at få lov til at kunne fyre med kul i sit ellers kulfrie Avedøre2-værk, der i dag kører på biomasse og naturgas. Herudover vil DONG opbygge et kæmpe kullager ved Stigsnæs.
Afbrænding af kul står for 35 procent af Danmarks samlede CO2-udslip.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jan. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:08

Indland