Kommuner og offentligt støttede sociale projekter har stadig totalforbud mod at hjælpe udelandske hjemløse i Danmark. Kun helt private initiativer må støtte

Hver vinter siden østudvidelsen af EU i 2004 har flere og flere østeuropæiske hjemløse banket på døren til danske herberger og varmestuer. Alligevel har kommuner og offentligt støttede sociale projekter stadig strenge instrukser om ikke at tilbyde dem så meget som en kop kaffe.
- Socialministeren har gang på gang indskærpet over for os, at vi ikke må hjælpe hjemløse uden lovligt ophold i Danmark. For to år siden sendte Karen Jespersen et brev ud, hvor hun truede med at tage tilskuddet, hvis vi gjorde det, og Karen Ellemann har fortsat den linje, efter hun overtog ministerposten, fortæller socialborgmester i København, Mikkel Warming (Ø) til Arbejderen.
Først i januar oprettede ministeren ganske vist en mindre pulje til nødovernatningssteder for også de udenlandske hjemløse. Men puljen kunne kun søges af helt private initiativer, påpeger Mikkel Warming.
- Når regeringen erkender, at der er et problem, virker det besynderligt, at det kun er private organisationer, der må være med til at løse dem, siger han.
Han får opbakning fra initiativtagerne til et af de private nødherberger - i Kristuskirken på Nørrebro, Helene Vindsmark og April Chris.
'Hvorfor er det private borgere, der skal løse den her opgave? At svær kulde volder hjemløse store problemer, burde være til at forudse. Der burde være taget hold om situationen fra politisk hold', skriver de i et åbent brev til regeringen.
Langt de fleste af de omkring 800 udenlandske hjemløse, der vurderes at bo på gaden i Danmark, lever i København. Som socialborgmester i hovedstaden har Mikkel Warming flere gange bedt ministeren om lov til at oprette såkaldte transitrum, hvor de hjemløse på den ene side kan få noget varm mad, et bad og et sted at sove og på den anden side social støtte og hjælp til at komme videre og eventuelt vende tilbage til deres oprindelsesland.
- Langt de fleste af dem har slet ikke ressourcer eller overskud til at finde ud af, hvordan de kommer hjem igen. Det kan de simpelt hen ikke, hvis de har levet på gaden. Så de er fanget i en situation uden mulighed for hjælp, og det er ganske deprimerende ikke at måtte handle på, siger borgmesteren.