iSvenske fagforeninger vil stoppe lov, der bøjer den svenske model under EU-retten. De har mistet tålmodigheden med politikere og faglige ledere og tager sagen i egen hånd

af Hans Brinkmann
Græsrødderne i svensk fagbevægelse mobiliserer nu mod den borgerlige regerings såkaldte Lavallov, som skal tilpasse den svenske model til EU-domstolens kriminalisering af blokaden mod byggeriet i Vaxholm i 2004.
Nu må det være nok, lyder det i et opråb fra Bygettan, byggearbejdernes fagforening i Stockholm, som sammen med elektrikerforbundet stod for blokaden. I december dømte den svenske arbejdsret fagforeningerne til at betale 2,5 millioner kroner til det lettiske firma Laval.
Arbejdsrettens dom peger i samme retning som det lovforslag, regeringen har lagt frem. Derfor har Bygettan sendt et opråb og blandt andet sat en underskriftsindsamling i gang for at mobilisere fagbevægelsen mod tilpasningen til EU-lovgivningen.

Snebolden ruller
Lovforslaget skal behandles i rigsdagen til februar og Bygettan og andre fagforeninger planlægger en række aktiviteter og demonstrationer op til behandlingen. Samtidig forsøger oppositionen at få udskudt behandlingen af loven et år.
Fagforeningerne mener, at lovforslaget fører til løndumping, fordi det forbyder fagbevægelsen at kræve de samme overenskomster af udenlandske firmaer, som udstationerer arbejdere i landet. Loven indebærer, at der kun kan aktioneres for mindstelønninger til de udenlandske arbejdere. Og fagforeninger bliver sat skakmat, hvis de udenlandske firmaer kan fremvise en overenskomst fra hjemlandet.
Det er en opfattelse, som deles af Ronnie Eklund, professor i arbejdsret ved Stockholms Universitet. Han frygter, at Lavaldommen fører til institutionaliseret social dumping.
- Svenske fagforeninger kan kræve, at udenlandske virksomheder lever op til visse kernevilkår som mindsteløn. Men ikke mere. Eftersom det er første gang, EU-domstolen slår det fast, får dommen også store konsekvenser i andre EU-lande. Det er en snebold, som ruller gennem EU, siger han.

Mistet tillid
Selvom oppositionen nu forsøger at bruge en sjældent brugt paragraf til at udskyde behandlingen af Lavalloven et år, så har græsrødderne mistet tilliden til, at politikerne vil gå hele vejen.
'Vores mulighed for at påvirke beslutningerne i EU og i svensk politik har indtil videre været dårlig. Ingen af de politiske lejre støtter os fuldt ud i forsvaret af de svenske kollektive aftaler. Ingen af vores fremmeste faglige ledere har vovet at stille krav og ultimatum på de kollektive aftalers vegne og på, at den svenske model ikke skal røres af EU. Det må vi selv gøre', hedder det i opråbet.
Sideløbende har Nej til EU`s faglige netværk sat en kampagne i gang under parolen: 'Rør ikke Konfliktretten! Forsvar Lex Britannia'.
Lex Britannia er den lov, som indtil nu har givet grønt lys for, at svenske fagforeninger kan konflikte mod udenlandske virksomheder, uanset om de har overenskomster med hjemmefra.
- Det var en stor fejl, at fagbevægelsen overhovedet accepterede Lavaldommen. Nu må vi arbejde for at begrænse skaderne. Hvis regeringens antifaglige lovforslag træder i kraft, bliver lønkonkurrencen sat i system, siger Gösta Torstensson fra det faglige netværk.

Ingen garantier
Uanset politikernes bestræbelser så er der ingen garantier for den svenske model, mener Gösta Torstensson.
- Det er forståeligt, at de faglige og politiske magthavere forsøger at vende og dreje EU-domstolens afgørelse og forsøger alle muligheder for at minimere skaderne og redde, hvad reddes kan af den svenske model. Men faktum er, at ingen kan påstå, at uanset hvilke tilpasninger af loven rigsdagen laver, vil det garantere at den svenske model overlever, siger han.
- Det kan godt være, at en lovændring kan tilfredsstille EU-kommissionen og domstolen på kort sigt. Men for det første går det ikke, at gennemføre forandringerne uden at det koster svensk fagbevægelse og de kollektive overenskomster noget. For det andet er der ingen garantier for, at tilpasningen forhindrer en ny retssag, næste gang et forbund varsler blokade af et udenlandsk firma. EU-domstolen har tiltaget sig retten til at sætte rammerne for, hvornår og hvordan svensk fagbevægelsen kan konflikte. Som Ronnie Eklund siger det, har EU-domstolen sat en snebold i gang, siger Gösta Torstensson.
Et af netværkets initiativer er en mailkampagne, hvor man via nettet kan skrive til den svenske arbejdsminister Littorin, der er blevet skydeskive som fadder til lovforslaget.

Artiklen er hentet fra www.eufagligt.dk