Nu skal retten tage stilling til, om det var lovligt, da politiet præventivt anholdt op mod 1000 uskyldige mennesker. Det kan få stor betydning for retssikkerheden

Da politiet masseanholdt 968 mennesker til den store klimademonstration den 12. december, benyttede de sig af den nye lømmelpakkes mulighed for at anholde præventivt. Ifølge Amnesty International har politiet dog bevæget sig ud over lømmelpakkens beføjelser. Det skal nu prøves i retten, når flere hundrede klager skal behandles af domstolene.
Politiets egen forklaring går på, at de blev nødt til at anholde en del af demonstrationen, for at resten af demonstrationen kunne fortsætte fredeligt. De henviser blandt andet til, at der blev knust ruder og kastet et par flasker. På baggrund heraf anholdt politiet 968 mennesker, hvoraf kun et par stykker senere er blevet sigtet for at have gjort noget ulovligt.

Fordrejning
Politiets forklaring er udtryk for en fordrejning af det faktiske forløb, mener juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul:
- Det er ikke nødvendigt at anholde omkring 1000 mennesker, når det viser sig, at det kun er meget få af dem, der har gjort noget ulovligt. Politiet gjorde det for at statuere et eksempel, de anholdt simpelthen folk, fordi de kunne. Det virker helt vilkårligt, hvem de anholdt, siger han til Arbejderen.
Heller ikke forklaringen om rudeknus og flaskekast holder vand, mener Marc Jørgensen fra Center for Rets- og Politiforskning (Cerepo):
- De ting foregik nede omkring den gamle børs og Udenrigsministeriet. Anholdelserne skete først lang tid efter, da demonstrationen var kommet til Amagerbrogade, forklarer han.
Politiet henviser til politilovens paragraf otte stykke fire. Den giver politiet lov til gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoner eller den offentlige sikkerhed. Med lømmelpakken kan de nu anholde præventivt med henvisning til denne paragraf, men det er alligevel ikke sikkert, at politiet har haft loven på deres side.
- Ifølge loven skal der være en vis sandsynlighed for, at dem man anholder, ville have deltaget i uroligheder, hvis de ikke var blevet anholdt. Politiet skal altså sandsynliggøre, at det var nødvendigt at skride til anholdelse i hver enkelt sag, forklarer Claus Juul fra Amnesty International.

FN-repræsentant anholdt
Både Amnesty International og retshjælpen RUSK har fået flere hundrede henvendelser fra personer, der mener, at de er blevet uretmæssigt frihedsberøvet.
- Der er mange af vores medlemmer, der har ringet ind og fortalt, at de er blevet anholdt, selvom de ikke har gjort andet end at gå i demonstrationen. Det er pæne, almindelige, ældre mennesker, der på ingen måde ligner ballademagere. De blev anholdt og skulle sidde på jorden i flere timer. Vi er desuden blevet gjort opmærksom på, at der var en repræsentant for FN blandt de anholdte, siger Claus Juul.
Som Arbejderen tidligere har beskrevet har 36 ngo`er klaget til FN`s klimachef, fordi flere af deres medlemmer, der var delegerede som observatører til selve klimatopmødet, blev anholdt under demonstrationen. De har ligeledes klaget over, at de blev mødt af politiets knipler, da de den 16. december arrangerede en mindre demonstration fra Bella Centret, hvor de ville mødes med aktivister fra Climate Justice Action.
Cerepo mener, at der i politiets opførsel både ved masseanholdelserne den 12. december og magtanvendelsen overfor ngo`ere og aktivister den 16. december er en klar mangel på proportionalitet.
- Et retssikkerhedsmæssigt problem ved det, politiet gjorde den 12. december, er manglen på proportionalitet. Der er et helt skævt forhold mellem, at der blev knust nogle ruder, og at man anholder næsten 1000 mennesker. Det er et grundlæggende retsprincip, at der skal være proportionalitet mellem midlerne og de mål, politiet forfølger, konstaterer Marc Jørgensen fra Cerepo.

Krænker forsamlingsfriheden
Retshjælpen RUSK har indsendt omkring 200 klager over uberettiget frihedsberøvelse og dårlig behandling under frihedsberøvelsen. De forventer desuden, at mange af de anholdtes sager vil blive prøvet i byretten, fordi alle har ret til at få deres frihedsberøvelse domstolsprøvet. Det, der skal prøves i retten, er, om de præventive anholdelser overholder politiloven. Dommene vil få stor betydning for politiets opførsel i fremtiden, vurderer Cerepo:
- Det handler om fortolkningen af, hvad der skal til, for at man er til fare for den offentlige orden. Vi håber, at domstolene vurderer, at de præventive anholdelser er sket på for spinkelt et grundlag. Den slags masseanholdelser er et indgreb i forsamlingsfriheden, hvilket ikke burde kunne ske i en retsstat. Hvis domstolene siger god for anholdelserne, vil vi komme til at se lignende episoder i fremtiden. Hvis de kender anholdelserne ulovlige, kan politiet ikke gøre det samme igen, siger Marc Jørgensen.
Hvis domstolene når frem til, at politiets anholdelser den 12. december var i orden, mener Amnesty International, at Folketinget bør tage lømmelpakken op til genovervejelse.
- Hvis politiets masseanholdelse den 12. december ligger indenfor lovens rammer, og Folketinget ikke tager lovgivningen op til revision, så har vi en lovgivning, der er i strid med forsamlingsfriheden. Det er en beskæring af forsamlingsfriheden, når man risikerer at blive tilbageholdt under ydmygende omstændigheder, hvis man deltager i en demonstration, erklærer Claus Juul.
Cerepo mener, at politikerne bør vente til domstolene har behandlet klagesagerne, før de udtaler sig om politiets håndtering af klimademonstrationen.
- Det er et problem, når politikerne i en retsstat stiller sig op på række for at bakke op om politiets indsats, før klagesagerne er afgjort. Der har været en hård linje i debatten om retspolitik de seneste år, og det smitter selvfølgelig af ned igennem embedsmandssystemet og ud i politiet, siger Marc Jørgensen.
- Efter Amnestys opfattelse skal politiets nye instrumenter ses i relation til antiterror lovgivningen og hele den tankegang, at hvis det er nødvendigt for sikkerheden, så gør vi det, selvom det skærer tykke skiver af retssikkerheden. Deri ligger også den opfattelse, at borgernes retssikkerhed og domstolskontrol er hindringer for effektiv kriminalitetsbekæmpelse, og det stiller vi os meget undrende overfor, slutter Claus Juul.