Krisen for euro-systemet sætter nu skatteharmonisering og spørgsmålet om en EU-skatteborgerskab og euro-statsobligationer på EU`s dagsorden

Et dansk ja til euroen kan meget vel også blive et ja til at blive EU-skatteborger. Du kan ende med at skulle betale skat direkte til EU, og EU skal også kunne optage statslån ved at udstede EU-statsobligationer.
Det er nogle af forslagene i en 390 sider lang rapportsamling om EU`s politiske udfordringer frem til 2020, stykket sammen af EU-parlamentets rådgivere.
Ifølge rapporterne har den økonomiske og finansielle krise vist fatale svagheder i euro-systemet. Den Økonomiske og Monetære Union - ØMU`en med den fælles mønt euroen - risikerer at bryde sammen på grund af den skæve økonomiske udvikling eurolandene imellem.
I de næste 5-10 år står EU derfor overfor tre mulige scenarier:
1) Man kan fortsætte som hidtil og lade EU`s indre marked klare ærterne - med fare for, at eksempelvis Grækenland og andre gældstyngede lande i ØMU`en med 'for lav' produktivitet reelt går konkurs. Den fare er ifølge rapportskriverne et 'realistisk scenario'.
2) Man kan harmoniserede direkte skatter, både personskatter og selskabsskatter, i EU-landene. Det vil danne grundlag for, at en fast del af skattebetalingen kan tilfalde EU direkte og udgøre en slags stødpude mod kriser og økonomiske skævheder mellem EU-landene, mener rådgiverne.
3) Man kan indføre mere avancerede mekanismer, som sikrer EU mere kontrol over medlemslandenes finanser. Et forslag går ud på at lave en eurozone-statsobligation, som reelt indføre et fælles offentligt gælds-marked i eurozonen.
'Mens nr. ét næppe vil have den fornødne virkning, er nr. 2 ønskværdigt, men har indtil nu ikke været en realistisk mulighed... For øjeblikket synes scenario 3, ideelt set iværksat sammen med 2, at være det mest sandsynlige, selv om det vil være vanskeligt at gennemføre,' konkluderer rapporten.
EU-parlamentets generalsekretær Klaus Welle understreger, at forslagene står for forskernes og rådgivernes egen regning og ikke nødvendigvis repræsenterer den herskende mening i parlamentet.
- Jeg er stærkt for at opmuntre til mere indendørs tænkning i vores stab omkring fremtidstendenser og den bredere politiske sammenhæng, som Parlamentet arbejder i, siger Klaus Welle.
Rapporterne, som blandt andet også omhandler EU`s fremtidige militær- og sikkerhedspolitik, er dog ikke kun et akademisk skrivebordsarbejde. De er et vigtigt grundlag for den igangværende diskussion om, hvordan EU-budgetterne skal skrues sammen under Lissabon-forfatningen.

Hemmelige forhandlinger
EU`s budget har tidligere været til debat i EU-parlamentet med fremlæggelse af mange ændringsforslag. Det er slut med Lissabon-forfatningen, som overlader det afgørende ord til en lukket forhandlingskomité med repræsentanter fra parlament og ministerråd.
Resultatet af disse forhandlinger kan EU-parlamentet og ministerrådet kun stemme ja eller nej til.