Eksaminatorer fra EU-kommissionen og EU`s Centralbank bruger tre dage på at teste den græske regerings villighed til omfattende sociale nedskæringer.

Er den græske regering reelt villig til at beskære de sociale udgifter med ti procent? Vil den fastfryse offentlige lønninger og gennemføre total ansættelsesstop i den offentlige sektor, også indenfor sundhed og undervisning?
Dette og meget mere er et hold embedsmænd fra EU-kommissionen og EU`s centralbank ECB i disse dage ved at undersøge i Grækenland.
De ankom i går til det kriseplagede og gældstyngede euro-medlemsland for at teste udkastet til det 'stabiliseringsprogram', som EU kræver, at Grækenland præsenterer inden udgangen af denne måned.
Samtidig med at EU-embedsmændene i går satte foden på græsk jord, har ECB`s cheføkonom Jürgen Stark bekendtgjort, at man ikke skal forvente, at de øvrige euro-lande vil rage kastanierne ud af ilden for Grækenland.
- Markedet narrer sig selv, hvis det tror, at de andre EU-medlemslande på et eller andet tidspunkt vil finde pengepungen frem for at redde Grækenland, siger Jürgen Stark til det italienske finans-dagblad Il Sole 24 Ore.
Udtalelserne har straks fået euro-kursen til at falde. En understregning af, at Grækenlands gældskrise også er en krise for euroland.
Grækenland er langtfra det eneste euro-land, der ikke opfylder de såkaldte ØMU-krav om et budgetunderskud på højst tre procent og en statsgæld på højst 60 procent af bruttonationalproduktet. Men Grækenland er længst fra målene - her er tallene henholdsvis 12,7 procent og 125 procent.
Grækenland står som det første euro-land overfor truslen om bøder og andre økonomiske straffe-aktioner, hvis landet ikke retter ind efter ØMU-kravene.
Ironisk nok skal varen leveres af en socialdemokratisk regering, der for få måneder siden vandt valget på bølgen af et folkeligt oprør mod den tidligere regerings nyliberale, ØMU-dikterede politik.
- Lønarbejdere vil ikke komme til at betale for denne situation. Vi vil ikke fortsætte med lønfrysninger eller nedskæringer. Vi er ikke kommet til magten for at rive velfærdsstaten ned, sagde Grækenlands premierminister George Papandreu på et pressemøde efter EU-topmødet i december.
Men på selve topmødet havde han allerede lovet, at Grækenland vil opfylde sine ØMU-forpligtelser. Og få dage senere vedtog det socialdemokratiske flertal i det græske parlament en finanslov, der indeholder nedskæringer som beskrevet i indledningen til denne artikel. Det udløste strejker og demonstrationer over hele Grækenland.