En 56-årig mand fra Vojens mistede livet, da han mandag eftermiddag kom i klemme under en container
Arbejdsulykken skete hos Dansk Affald på Tingvejen i Vojens, da en container kørte ud over sit nødstop, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden fik sit hoved i klemme under containeren og blev dræbt på stedet. Arbejdstilsynet undersøger nu omstændighederne omkring ulykken.
Det er årets første arbejdsulykke med dødelig udgang. Sidste år døde i alt 38 danskere ved arbejdsulykker, oplyser Fagligt Ansvar, som fører statistik over ulykkerne. Senest blev en Lindøarbejder dræbt i december, da han faldt ned fra en stige.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278