26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KL klar med anklageskrift mod LFS

KL klar med anklageskrift mod LFS

Lørdag, 05. december, 2009, 00:00:00

KL anklager fagforeningen LFS for at stå bag strejker og forældreblokader i København. Et voldsomt angreb på faglige rettigheder, siger LFS

Et voldsomt angreb på faglige rettigheder!
Sådan lyder reaktionen fra fagforeningen LFS, efter Kommunernes Landsforening (KL) torsdag afleverede sin anklage om, at LFS stod bag den strejker og forældreblokader mod nedskæringer på børneområdet i København.
Arbejdsgiverne i KL kræver fagforeningen idømt en bod for brud på Hovedaftalen.
- Sagen er principiel og generel. Det er et voldsomt angreb på faglige lederes ytringsfrihed og på retten til at bruge ord som faglig kamp, kæmpe, bekæmpe og mobilisere, siger Jan Hoby, næstformand i LFS.
Han opfatter, at KL med sagen forsøger at få fagbevægelsen, der i forvejen er under voldsomt pres, til at øve selvcensur.
FOA`s forhandlingschef, Steen Parker, er chokeret over KL`s anklage.
-Jeg har ikke, i de 30 år jeg har haft med arbejdsretssager at gøre, set noget lignende, siger Steen Parker til Arbejderen.
Han skal repræsentere LFS, når overenskomstparterne mødes til et såkaldt fællesmøde om sagen den 17. december.
- Som forbund har vi ført masser af sager på vegne af fagforeninger, der er anklaget for organisationsansvar. Men det er første gang vi har en sag, hvor fagforeningen, som i det her tilfælde beskyldes for at stå bag forældreaktioner, bemærker Steen Parker.
KL's hensigt med den del af sagen har han svært ved at gennemskue.
- Det eneste, jeg kan få øje på, er, at KL vil så tvivl om, hvem der egentlig stod for blokaderne. Offentligheden vil sikkert se anderledes på dem, hvis det viser sig, at det er pædagogerne og ikke forældrene, der står bag.
Forhandlingschefen har endnu ikke fået læst det meget omfattende 'bevismateriale', som KL fremlægger mod LFS. Det indeholder kopier af artikler om budgetkampen fra forskellige aviser, link til hjemmesider, citater fra Facebook og sågar en kopi af leje af Korsgadehallen, hvor tillidsrepræsentanterne i LFS holdt møde den 10. november.
Citaterne fra Facebook står Jan Hoby for. Han har ikke meget til overs for 'bevismaterialet'.
- De citater, som bruges som bevis for brud på overenskomsten, handler om helt andre emner. Blandt andet en diskussion om kampen for mindre gruppestørrelser i vuggestuer og børnehaver mellem mig og et medlem af LFS' Hovedbestyrelse, siger Jan Hoby, der konstaterer, at alt taget ud af en sammenhæng kan misbruges.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:08

Indland