Sagsbehandlere køber velfærd over internettet, som man shopper efter sko eller rejser. En revolution i dansk forvaltningshistorie, siger ekspert
Når en kommunal sagsbehandler skal finde det bedste bofællesskab eller dagcenter til en udviklingshæmmet borger, går hun ind på hjemmesiden 'tilbudsportalen.dk'. Her kan hun sammenligne priser fra alle offentlige og private tilbud, lægge de tilbud hun vælger i sin virtuelle indkøbskurv og endelig 'gå til kassen' og betale - præcis på samme måde, som hvis hun køber sko eller rejser over internettet.
- Der er sket en upåagtet revolution i dansk forvaltningshistorie. Tanken er, at institutionerne gennem tilbudsportalen skal sælge pladser til kommunerne på en gennemskuelig social markedsplads, siger analysechef i Socialpædagogernes Landsforbund, cand. scient. pol. Claus Wendelboe, til Arbejderen.
Han har netop undersøgt strukturreformens betydning for det specialiserede sociale område til analyseinstituttets Casas kommende årsrapport.
- Strukturreformen har gjort institutionspladserne til en handelsvare. Hvor institutionerne før havde en samlet økonomisk ramme, får de nu alle deres bevillinger gennem de takster, der følger med den enkelte borger. Det opleves som en voldsom markedsgørelse for de institutioner, der bliver afhængige af at kunne sælge deres pladser, forklarer Claus Wendelboe.
Udviklingen ser ud til at blive forstærket efter nytår. Her træder en ny lov i kraft, som giver den kommune, der bestiller en velfærdsydelse, ret til at bestemme, hvor meget hjælp, borgeren har brug for.
BUM-modellen
De fleste sociale institutioner bruger efter strukturreformen den såkaldte bestiller-udfører-model, BUM-modellen. Myndighederne bliver med modellen delt i betaler og leverandør af varen velfærd.
DANMARK A/S
Den 17. november stemmer danskerne til kommunal- og regionsvalg i en velfærdsstat under afvikling.
To år efter strukturreformen ligner kommunerne mere koncerner, velfærd er blevet en vare, og borgeren er gjort til kunde i det store supermarked.
Arbejderen sætter op til valget fokus på Danmarks forvandling fra fællesskab til forretning.
Sat til salg?
Har du oplevet, hvordan din velfærd er blevet til en vare - i dit barns institution, på din arbejdsplads eller dine forældres plejehjem?
Så vil Arbejderen gerne høre din historie.
Send en mail til redaktion@arbejderen.dk eller ring på 5077 7904.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278