01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Transportfolk i klimakamp

Transportfolk i klimakamp

Torsdag, 29. oktober, 2009, 00:00:00

Mød op og deltag i de alternative arrangementer ved klimatopmødet i København, lyder opfordringen fra 200 skandinaviske transportarbejdere

Klimatopmødet i København er alt for vigtigt til at overlade til politikere og ledende erhvervsfolk.
Derfor opfordrer vi alle til at møde op og deltage i de alternative arrangementer, som faglige organisationer sammen med andre ngo`er arrangerer ved klimatopmødet, lyder det fra 200 tillidsfolk fra transportbranchen.
De var forrige weekend samlet til Skandinavisk Transportarbejderkonference i Sarpsborg i Norge.
- Generelt mener vi, at det er utrolig vigtigt, at fagbevægelsen deltager i de alternative klimaaktiviteter. Det er især vigtigt, at transportarbejderne gør det, fordi vi gennem vores arbejde bidrager til det kæmpe CO2 udslip, siger Caja Bruhn, faglig sekretær i Lager, Post og Servicearbejdernes Fagforening, til Arbejderen.
Diskussionen i transportsektoren bliver kompliceret af, at det på den ene side handler om folks arbejde, på den anden side om klodens overlevelse.
- Alle ved, at udviklingen ikke kan fortsætte som nu. Vi bliver nødt til at sætte klimaet over penge og alle bidrage til at vende udviklingen, mener Caja Bruhn.
Tillidsfolkene på den Skandinaviske Transportarbejderkonference kræver, at der overalt i transportsektoren sættes fokus på nye mere energirigtige brændstoffer.
- Tager vi skibsfarten ved vi godt, at rederne stritter imod, men der er ingen vej udenom. Om ikke andet kan man få sat en stopper for den fuldstændige unødige transport af varer fra det ene kontinent til det andet og tilbage igen, alene for at opnå betaling af transporten, lyder det fra Caja Bruhn.
Konferencen handlede om meget andet end klimatopmødet. Der blev blandt andet vedtaget en udtalelse om krisen og de faglige politiske udfordringer fagbevægelsen i Norden står midt i. Der var også plads til at udtale støtte til de fyrede skraldemænd ved HCS, og der blev kigget ud i verden med en udtalelse, der støtter modstandsfronten i Honduras.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:08

Indland