Ulande har gjort sig nok erfaringer med ¤¤politiske¤¤ fattigdoms-bekæmpende aftaler - klimaaftalen skal være juridisk bindende, mener Liste Ø`s miljøordfører

50 dage før klimatopmødet neddæmper den danske statsminister nu forhåbningerne til en bindende juridisk aftale på FN`s klimatopmøde til december. I stedet skal topmødet nøjes med at indgå en politisk aftale, som kan træde i kraft 1. januar 2010.
Forslaget kom på en international klimakonference for verdens førende parlamentarikere på Christiansborg i weekenden.
Statsministerens argument for blot at indgå en politisk aftale er, at der ikke er tid til at vente på juraen:
- Vi skal have en politisk bindende aftale, der virker med det samme. Vi kan ikke vente. Verden skriger på, at vi handler nu, lød det fra statsministeren.
- En stærk aftale, der er juridisk bindende, skal ratificeres i de nationale parlamenter. Den kan ikke træde i kraft 12 dage senere, siger Tove Maria Ryding, klimaforhandlingsmedarbejder i Greenpeace.
Hun mener, det er fuldt ud muligt, at opnå en juridisk bindende aftale til december:
- Vi hører politikerne tale om, at det ikke er muligt at nå en aftale til december. Det er noget vrøvl. Det er ikke tid eller muligheder, vi mangler. Det, der mangler, er politisk vilje. Ikke mindst politikerne i EU, inklusiv Danmark, tøver med at påtage sig det nødvendige ansvar og forpligte sig til at lægge penge på bordet og reducere sine udledninger. Det er dét, der skaber problemerne i klimaforhandlingerne, mener Tove Maria Ryding.
Enhedslistens Per Clausen har direkte spurgt statsministeren, om han mener, det er nødvendigt med en aftale, der er både 'politisk og juridisk forpligtende'.
Fredag kom svaret:
'Den afgørende målsætning er, at der opnås en global bindende klimaaftale, der er så ambitiøs, så præcis og så forpligtende som overhovedet muligt.'
- En politisk aftale forpligter ikke landene til at reagere på aftalen efter topmødet. De fattige lande har gjort sig en lang række erfaringer med de rige landes politiske aftaler indenfor fattigdomsbekæmpelse. Efter skåltalerne er de ikke det stykke papir værd, de er skrevet på. Derfor er det så vigtigt for især de fattige lande, at aftalen også bliver juridisk gyldig - ligesom Kyoto-aftalen er i dag, forklarer Per Clausen til Arbejderen.