06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F anker gidsel-sag

3F anker gidsel-sag

Lørdag, 05. september, 2009, 00:00:00

I august fik fire søfolk besked om, at de ikke får nogen erstatning for 83 døgn som gidsler på skibet Danica White

Sømændene og 3F fik ganske vidst ret i, at kaptajnen og dermed rederiet havde udvist uagtsomhed før kapringen. Men tabte alligevel retssagen om erstatning i Københavns Byret. Retten fandt ikke, at 3F og sømændene havde leveret nok beviser for, at rederiet kunne have forhindret kapringen.Nu har 3F anket sagen mod rederiet Folmer & Co. til landsretten.
- Normalt er det ikke op til en ansat at bevise en arbejdsgivers ansvar, når noget går galt på en arbejdsplads og ender i en ulykke. Det må være arbejdsgiveren, der skal bevise, at han ikke har et ansvar, når en ulykke er sket, siger Henrik Berlau, fra 3F's Transportgruppe til Nyhedsbrevet 3F.


Rettelse 18.09.09
Arbejderen skriver den 5. september, at byretten har besluttet at søfolkene, der var gidsler på Danica White, ikke skal have erstatning, selvom kaptajnen og dermed rederiet har udvist uagtsomhed før kapringen.
Formuleringen er ikke præcis. Ifølge dommen har kaptajnen udvist uagtsomhed, mens det samme ikke siges om rederiet Folmer.
Det er Henrik Berlau fra 3F`s transportgruppe, som vurderer, at kaptajnen er rederiets forlængede arm, og at rederiet derfor er ansvarlig, hvis han begår fejl.
Vi beklager, at sammenhængen ikke fremgår klart af artiklen.
/redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. sep. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland