Kontrol og bureaukrati stjæler min tid fra borgerne, siger socialrådgiver Johanne Pedersen

At de offentligt ansatte er ved at drukne i en jungle af regler og kontrol, er noget Johanne Pedersen kan tale med om.
Fra sit arbejde som socialrådgiver i Gentofte Kommune kender hun alt til oplevelsen af, at der bliver mindre og mindre tid til det arbejde, hun egentlig er uddannet til.
- Da jeg startede som nyuddannet socialrådgiver for syv år siden, gik 70 procent af min tid til direkte kontakt med borgerne og 30 procent af min tid til registrering og andet papirarbejde. I dag er det omvendt, fortæller Johanne Pedersen til Arbejderen.
Som et konkret eksempel fra sit arbejde fremhæver Johanne Pedersen en psykisk og fysisk syg ung kvinde, som er i arbejdsprøvning for at få afklaret, om hun skal have førtidspension eller et fleksjob.
Selvom Johanne Pedersen ikke er i tvivl om, at kvinden er berettiget til førtidspension, skal hun igennem et opslidende forløb, hvor Johanne Pedersen dagligt skal kontrollere og indberette, om kvinden er kommet for sent, eller ikke er mødt til arbejdsprøvning.
- Overordnet set mener jeg, at de kontrolfunktioner, der er kommet, handler om en styring af økonomi og kontrol af, om sagsbehandlere overholder frister og så videre. Det handler ikke om kontrol af det socialfaglige arbejde, vi udfører for borgerens skyld, fastslår Johanne Pedersen.
- Jeg føler ikke, at jeg på syv år er blevet bedre til at få folk i arbejde med de forhold, som jeg arbejder under nu. Min faglighed var større og bedre for syv år siden, hvor jeg havde tiden til at komme i tæt dialog med borgeren frem for nu, hvor det primært handler om at få overstået de administrative krav for så derefter at få tid til det arbejde, der rykker, siger socialrådgiveren.