Arbejdsdelingen mellem PET og den socialdemokratiske Informations-Central AIC sikrede en systematisk registrering af kommunisterne på arbejdspladserne

PET`s (Politiets Efterretningstjeneste) hemmelige overvågning af arbejdspladserne er sket i tæt samarbejde med socialdemokrater på den enkelte arbejdsplads. De leverede navne og oplysninger på aktive kommunistiske tillidsfolk til efterretningstjenesten.
PET har 'i betydelig grad været afhængig af Arbejderbevægelsens Informations-Central (AIC) og diverse socialdemokratiske kontakter for at kunne indsamle oplysninger om kommunisterne på arbejdspladserne og i fagforeninger', konstaterer PET-kommissionen i den omfangsrige PET-rapport.
Der eksisterede en slags arbejdsdeling mellem PET og AIC: AIC udleverede oplysninger om aktive kommunister i fagforeninger og på arbejdspladser. Til gengæld undlod PET at infiltrere fagbevægelsen med sine egne agenter. Samarbejdet skete med daværende justitsminister Helga Pedersen vidende og velsignelse.
Arbejdernes Informations-Central (AIC) blev oprettet i 1944. Formålet var at overvåge kommunisternes indflydelse i fagforeningerne og på arbejdsmarkedet. Den 11. september 1947 sendte AIC en rundskrivelse ud til samtlige socialdemokratiske tillidsfolk og kredsformænd, der indskærpede, at man overvågede kommunisterne, og at AIC skulle holdes orienteret om lokale kommunistiske aktiviteter.

Registrering som magtkamp
B&W var en af de mange store arbejdspladser, hvor spioner fra AIC stak deres aktive kollegaer .
- Der var ubehageligt, at AIC-folk på arbejdspladsen stak kollegaer alene på grund af vores holdninger. AIC's registrering af kommunisterne startede, fordi socialdemokraterne var bange for at miste deres magt i fagbevægelsen. Socialdemokraterne var skræmte over, at kommunisterne stod stærkt på flere store arbejdspladser. Selv de socialdemokratiske arbejdere stemte på kommunister som tillidsfolk, fortæller Johnny Laugesen til Arbejderen.
Han begyndte at arbejde på B&W i 1956. Et par år efter blev han valgt til en af de mange faglige klubber på B&W. I 1966 blev han tillidsmand for de faglærte arbejdere på motorfabrikken og i 1973 blev han fællestillidsmand.
AIC var grundige i deres overvågning af kommunisterne. Når der blev afholdt generalforsamling i en fagforening, skulle AIC-agenterne eksempelvis registrere antal deltagere, give et referat af generalforsamlingens forløb, navne på opstillede kandidater, formanden og bestyrelsen - med angivelse af partitilhørsforhold og antal stemmer. Kommunister blev identificeret med stilling på arbejdspladsen, fødselsdato og adresse.
Der var endda en rubrik med mulighed for yderligere bemærkninger til hver enkelt kandidat: I en indberetning fra Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund fra 1954 er der eksempelvis tilføjet om en kollega: 'Kendt som farlig og meget virksom kommunist'.
Da AIC var på sit højeste i 1968 havde 'Informations-Centralen' et netværk bestående af 5000-6000 kontaktpersoner rundt om på landets arbejdspladser.

Politiske stikkere
AIC udleverede også oplysninger til den amerikanske ambassade.
- Med AIC`s videregivelse af sine oplysninger om kommunisterne til både PET og CIA, udviklede registreringen sig fra at være en faglig kamp til en politisk kamp mod kommunisterne. Dét stikkerarbejde, som blev sat i gang, handlede jo ikke om vores faglige arbejde - men alene om vores politiske holdninger, siger Johnny Laugesen.
I april 1948 modtog den amerikanske ambassade en oversigt over kommunisternes stilling i de københavnske fagforeninger. Afsenderen af oversigten var ifølge PET-rapporten 'utvivlsomt' AIC.
I januar 1949 kunne den amerikanske militære efterretningstjeneste rapportere, at 'en fortrolig kilde i det danske socialdemokrati' havde videregivet en lignende statistisk oversigt - denne gang vedhæftet 11 sider med lister over de københavnske fagforeninger, inklusiv antal medlemmer, den politiske fordeling af bestyrelsesposter og formandens navn.

Anholdelseslister
Den tidligere B&W fællestillidsmand er ikke i tvivl om, at oplysningerne om kommunisterne skulle gemmes og hives frem i krisetid.
- Målet var at forberede en ny internering af kommunisterne. Jeg er ikke i tvivl om, at vi var blevet anholdt og fængslet, hvis spændingerne under den kolde krig var eskaleret, fastslår Johnny Laugesen.
Det er ikke en formodning, som er grebet ud af den blå luft.
I 1956 opfordrede NATO sine medlemsregeringer til at overveje, hvilke skridt man ville tage i tilfælde af krig eller en 'nærkrigssituation'. Et af forslagene fra NATO var, at de nationale efterretningstjenester oprettede anholdelseslister over personer, der kunne tænkes at deltage i spionage eller sabotage rettet mod NATO.
Samme år lavede Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste en handlingsplan i tilfælde af en såkaldt nødsituation: Ifølge planen skulle ledende og særligt aktive kommunister anholdes eller interneres. Også mistænkelige personer ansat i nøglepositioner skulle anholdes.
Kort efter begyndte PET at forberede anholdelseslisterne: I 1959 var der opført 1002 personer på anholdelseslister i Københavns og Frederiksberg kommuner. I 1968 var anholdelseslisterne vokset til 4-5000 personer. Ifølge PET-rapporten blev listerne efter alt at dømme destrueret i 1970.