De flygtede fra Irak, fordi deres søn havde deserteret fra Saddam Husseins hær. Efter godt fem år fik de opholdstilladelse

Sammi og May er et ægtepar fra Irak. De kom til Danmark i 2002 og har blandt andet boet på Center Sandholm som afviste asylansøgere, indtil de fik asyl i 2008.
Sammi er født i 1932 og hustruen May i 1936. De er kristne som tre procent af Iraks befolkning er det.
Sammi fortæller, at det store muslimske flertal nok altid har set lidt skævt til de kristne. Men generelt er de kristne bedre uddannet og har haft vigtige stillinger i samfundet, hvilket i nogen grad er blevet påskønnet.
May arbejdede som gymnasielærer og underviste i engelsk. Sammi er ingeniør og har ledet store anlægsopgaver i Bagdad og for staten.
Sammi har selv bygget - eller ladet bygge - deres store, gode hus i Bagdad, og de var økonomisk velstillede.
Årsagen til deres flugt havde intet med økonomi at gøre og heller ikke med det faktum, at de er kristne. Det sidste voldte nok visse problemer, men først efter USA, England og Danmarks invasion i Irak i 2003 blev hadet til de kristne så voldsomt, at det førte til deciderede forfølgelser.
Grunden til Sammi og Mays flugt var, at deres søn - og eneste barn - deserterede fra Saddam Husseins hær i 1991 under den første Golfkrig. Han havde da været soldat i to år.
Herefter opsøgte politiet flere gange forældrene for at få dem til at fortælle, hvor sønnen opholdt sig. De blev truet, og til sidst frygtede de for, at de ville blive fængslet eller dræbt.

På flugt
De solgte hus og ejendele havn, og de fik at vide, at de skulle gå ind på politistationen dér og sige: 'Asyl, asyl'. Det var i marts 2002.
De blev så udspurgt af politiet, sad nogle dage under lås og slå i fængslet ved Sandholmlejren og kom derefter til Hanstholm Asylcenter. Dette sted oplevede de på mange måder som godt.
De modtog for eksempel danskundervisning og var 'de bedste i klassen', som de selv udtrykker det. Forholdene var helt anderledes frie end i Sandholmlejren, hvortil de senere kom, og de knyttede venskaber med naboerne og befandt sig godt i den lokale menighed.
Sammi og May fik i første omgang afslag på asyl og blev i april 2005 flyttet til Sandholmlejren, hvorfra det var meningen, de skulle udvises til Irak.
Sammi var og er syg med blandt andet dårligt hjerte, og har sidst i 2008 fået indopereret pacemaker. Desuden har han i Danmark fået stærke rygsmerter, som man ikke har en forklaring på. Kun når han tager alt tøjet af overkroppen, har han det godt.
Andre gange hjælper det - hvor han end er - at lægge sig ned på et hårdt underlag. Disse problemer er alvorlige og medfører en ret betydelig social isolation, da Sammi for eksempel ikke kan følge den danskundervisning, som det er blevet ham pålagt at følge, efter at parret har fået opholdstilladelse

Fem år i uvished
I Sandholmlejren holdt Sammi og May facaden udadtil. De hjalp medbeboere og Dansk Røde Kors (DRK) på forskellig vis, for eksempel tolkede de ofte og gav interviews til journalister.
Og her beklagede de sig vel at mærke ikke, men fortalte om deres forhold, blandt andet det rum på knap 12 kvadratmeter, som de boede i, og det fælles badeværelse/toilet som de delte med en anden familie.
De kunne - på det overordnede plan - takke Danmark for, at de i Sandholmlejren var i sikkerhed. De gav også altid udtryk for, at demokratiet var det rigtige, og at de ønskede at føje sig under disse vilkår.
Bag facaden gemte angsten, og til en vis grad kritikken, sig dog. Som talsmand for gruppen af irakere i Sandholmlejren pegede Sammi flere gange på kritisable forhold, som for eksempel når asylsøgerne fik taget fingeraftryk og derved følte sig behandlet som kriminelle.
Sammi og May har fået advokatbistand til deres sag. Sammi forsøgte at få oplysninger om forholdene i Irak og erfarede blandt andet, at hans fætter var blevet dræbt. Oplysningerne videregav han løbende til deres sagfører, der bragte dem videre til myndighederne.
I oktober 2007 opnåede Sammi og May opholdstilladelse i syv år i Danmark efter fem et halvt års uvished. De bor nu i en lejlighed i Gentofte og er begyndt at genfinde roen. Efter ikke at have set deres søn i 17 år, har det for nylig kunnet lade sig gøre, de havde i mellemtiden fået et barnebarn!

Mellemoverskrifter indsat af Arbejderen.

Debatten om afviste asylansøgere handler ikke kun om irakere. Der er mellem 500 og 700 afviste asylansøgere i Danmark. De kan ikke få lov til at blive, men kan heller ikke sendes tilbage til de lande, de er flygtet for.
Bogen 'Afvist - Asylansøgere i Danmark' sætter fokus på, hvad asylansøgernes mangeårige ophold i asylcentrene gør ved disse mennesker. Arbejderen bringer i dag med tilladelse fra forlaget tre af de i alt 20 konkrete beretninger om menneskeskæbner fra bogen.

Eline Mørch Jensen m.fl.: Afvist - Asylansøgere i Danmark. Tiderne Skifter.