Flygtningenævnet mistede uvildighed og ekspertise, da Dansk Flygtningehjælp ikke længere måtte udpege medlemmer af nævnet, mener flere eksperter

Flere organisationer bakker op omkring kritikken af Flygtningenævnet, som har behandlet de afviste irakiske asylansøgeres sager.
Selvom Integrationsministeriets embedsmænd principielt er uvildige, når de er på arbejde i nævnet, så skal man huske, at de bruger resten af deres arbejdsuge på at effektuere Ministeriets stramninger på området, påpeger jurist i Amnesty International, Claus Juul.
- Det er især problematisk, når nævnet er reduceret fra fem til tre medlemmer, for det er klart, at det giver mere indflydelse at have en ud af tre stemmer end en ud af fem, siger han til Arbejderen.
Claus Juul understreger, at den udlændingelovgivning, nævnet skal arbejde ud fra, i dag rummer langt færre muligheder for at give asyl eller opholdstilladelse i forhold til tiden før 2002.
- Det skaber en meget politisk sagsbehandling. I alle de sager, vi har set, hvor lovgivningen både har givet mulighed for at stadfæste Udlændingeservices afslag og give opholdstilladelse, så er der helt uden undtagelse hver gang dømt efter de mest restriktive løsninger, forklarer Claus Juul.
Hos Dansk Flygtningehjælp, som indtil 2002 også udpegede medlemmer af Flygtningenævnet, ærgrer generalsekretær Andreas Kamm sig over den ekspertise, nævnet nu går glip af.
- Vi kunne bidrage med supplerende og ordentlige oplysninger for eksempel om situationen i de lande, flygtningene kommer fra. Det styrkede grundlaget for afgørelserne, siger Andreas Kamm til Arbejderen.
Han vil ikke gætte på, om nævnet havde set anderledes på de 282 afviste irakiske asylansøgere, hvis Dansk Flygtningehjælps udpegede stadig havde siddet med ved bordet.
- Men jeg kan garantere, at vi ville fulgt de anbefalinger fra FN`s Flygtningehøjkommissariat, som nævnet nu ikke agerer i overensstemmelse med, siger han.
Bente Rich, speciallæge i psykiatri og medlem af FN-forbundets bestyrelse, sætter stærkere ord på, hvad der skete i 2002.
- Da Dansk Flygtningehjælps repræsentant røg ud forsvandt hele den uvildige repræsentation, mener hun.
- Før sad der også en repræsentant fra et andet ministerium, men nu bliver klagerne behandlet inden for et lukket system. Det betyder for eksempel, at asylansøgere, der siger, de har været udsat for tortur, stort set aldrig bliver sendt til undersøgelse, før nævnet afviser deres klage over et afslag fra udlændingeservice. Jeg har set flere eksempler på flygtninge, som blev afvist og sendt tilbage til fængsling og tortur, fortæller Bente Rich.
Hun mener ikke, at der er hold i Birthe Rønn Hornbechs henvisninger til Flygtningenævnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, i forbindelse med de afviste irakere.
Det er helt absurd. Der kan jo ikke være nogen uafhængighed i et råd, der hører under ministeriet, understreger Bente Rich.