To forsvarsadvokater har lavet hvidbog over det ¤¤juridiske galehus¤¤, de oplevede, da Københavns Byret varetægtsfængslede på stribe i dagene efter Ungdomshusets rydning

En ung gut kunne ikke passe sin nye læreplads! En enlig mor måtte få sit barn passet i Jylland! En lærerstuderende fik aldrig sin eksamen!
De personlige konsekvenser har været store for de i alt 248 mennesker, som blev varetægtsfængslet imellem 13 og 27 dage i dagene efter Ungdomshusets rydning den 1. marts. De fleste af dem uden at have gjort noget som helst ulovligt.
De to forsvarsadvokater, Jakob Arrevad og Sysette Vinding Kruse, har netop offentliggjort hvidbogen 'De kunne jo bare have holdt sig væk', der beskriver retssystemet i martsdagene, hvor i alt 800 mennesker blev anholdt.
- Det er vigtigt at få dokumenteret, at dét, der skete i de dage, var forkert. Retssikkerheden blev tilsidesat. Retssystemet blev sat ud af kraft. Det rystede mig. Folk blev varetægtsfængslet på forkert grundlag, nemlig på baggrund af politirapporter, som politiet senere ikke kunne stå ved, fortæller Sysette Vinding Kruse til Arbejderen.

Alarmerende
De to advokater har konkret kendskab til 195 sager. Heraf blev 172 varetægtsfængslet. I kun 58 ud af de 172 sager blev de sigtede senere dømt. Cirka to tredjedele sad altså uberettiget fængslet. Dette tal kalder forsvarsadvokaterne for 'alarmerende højt'.
Advokaterne beskriver i alt fem masseanholdelser (Griffenfeldsgade, Fyensgade, Jagtvej, Sct. Hans Torv, og knibtangsmanøvren på Nørrebrogade/Sjællandsgade) og det retslige efterspil. Og der uddeles drøje hug til både politi og anklagemyndighed: Det var '!de forkerte, der var blevet varetægtsfængslet, og grundlaget for rettens beslutninger var ikke tilstrækkeligt.', fastslår advokaterne i deres hvidbog.
- Domstolene kunne ikke stole på, at politiets rapporter var rigtige. Det var katastrofalt: Folk blev sendt i fængsel uden grund, konstaterer Sysette Vinding Kruse.
Når en dommer skal tage stilling til, om kravet om begrundet mistanke er opfyldt, har han ofte kun foreløbige vidneudsagn og observationer fra politiet, som er nedfældet i politirapporter at læne sig op af. Det er altså afgørende vigtigt, at dommerne kan stole på politirapporterne.

100 procent cirkre
Forsvarsadvokaterne kaldte politirapporterne for 'hundrede-procents' rapporter, fordi politiet skråsikkert og uden tøven udråbte de anholdte demonstranter til kriminelle, der havde deltaget i gadeuorden og vold mod politiet.
'I forbindelse med aktionen blev der klokken 17.58 anholdt cirka 45-50 personer, der alle har deltaget aktivt i at kaste med sten eller andet mod politiet!', stod der at læse i politirapporten om knibtangsmanøvren på Nørrebrogade.
På baggrund af disse udtalelser og et kort videoklip taget fra en TV2-helikopter blev langt størstedelen af de fængslede fra knibtangsmanøvren varetægtsfængslet.
Senere måtte vicepolitikommissæren, der havde underskrevet rapporten, indrømme, at han ikke var sikker på, at alle de anholdte, aktivt havde kastet med sten. Han kunne heller ikke udelukke, at der blandt de anholdte var personer, som ikke havde gjort noget ulovligt. Det fik statsadvokaten til at komme med en alvorlig kritik af politikommissæren.
Det er ikke godt nok, fastslår Sysette Vinding Kruse:
- Politiet skal kun skrive, dét de ser. Dét de er 100 procent sikre på. Politiet skal åbne op for nuancer og skrive, hvis de er usikre på, hvordan et forløb har været, og hvem der er involveret. Det giver dommerne et bedre grundlag at træffe deres beslutning ud fra.
Forsvarsadvokaterne advarer samtidig imod, at synderen skal findes længere oppe i systemet: 'Det er vores klare mistanke, at der kan være tale om en ledelsesbeslutning, og at der var givet instruktioner til de underordnede politiembedsmænd om, at de skulle skrive rapporter på en sådan måde, at de for en dommer var så tilpas præcise, at de kunne få anholdte varetægtsfængslet', slår hvidbogen fast.
Også rapporterne fra de fire andre masseanholdelser var så mangelfulde, at anklageren senere valgte at frafalde sagerne på grund af mangel på beviser. Men ikke kun politiet får en løftet pegefinger af de to forsvarsadvokater: Domstolene skal være mere kritiske overfor politirapporterne.
- Dommerne skal læse politiets rapporter mere grundigt. Især når så mange almindelige mennesker har en helt anden forklaring på, hvad der skete. Også Højesteret har slået fast, at dommerne i byretten ikke var kritiske nok overfor politiets rapporter, da de varetægtsfængslede folk, konstaterer Sysette Vinding Kruse.

Magteløshed
Forsvarsadvokaterne stod tilbage med en følelse af magtesløshed over, ikke at kunne råbe retssystemet op.
- Jeg sad med almindelige mennesker - enlige mødre, pensionister, studerende - som ikke havde gjort noget. I retten oplevede de, at der slet ikke blev lyttet til deres argumenter og deres beviser i form af sms'er og optagelser på mobiltelefonen.
I takt med at folk er blevet frifundet, har Sysette Vinding Kruse ført deres erstatningssager. Derfor har hun de sidste par år kunnet følge med i sine klienters liv.
- Det værste har været at se, hvor hårdt det rammer folk at blive fængslet for noget, de ikke har gjort. Mange er rigtigt hårdt ramt. Tre af mine klienter kunne ikke møde i retten igen. Det havde det psykisk dårligt, da de blev anholdt. Og de har ikke fået det bedre. Deres psykiatere har i retten forklaret, hvordan deres klienter har fået det markant dårligere de sidste to år, og deres forbrug af piller er steget.

Download hvidbogen