Regeringens obligatoriske madordning i børnehaver og vuggestuer betyder mange steder mindre tid til børnene

Når børnehave og vuggestuer til nytår skal sørge for frokost til børnene, vil det efterlade et hul i økonomien mange steder. Det viser en undersøgelse som fagforbundet BUPL har lavet.
I omkring halvdelen af kommunerne kommer institutionerne selv til at betale for de udgifter, som følger med indførelse af den obligatoriske madordning. Det gælder for eksempel ekstra opgaver i forbindelse med anretning af maden, opvask og øgede udgifter til el og vand. Kun 27 procent af kommunerne har afsat midler til lovpligtige hygiejnekurser for personalet.
- Desværre må jeg også konstatere, at undersøgelsen blot bekræfter, hvad vi har sagt hele tiden, nemlig at ordningen er underfinansieret. Og det er ærgerligt, for ideen om et sundt måltid til alle børn er rigtig godt, og noget BUPL har slået til lyd for i mange år, siger formand for BUPL, Henning Pedersen til bupl.dk.
Undersøgelsen er gennemført i maj, godt halvdelen af landets kommuner har svaret på henvendelsen.
- Jeg synes, at undersøgelsen nok en gang inviterer de ansvarlige politikere til at bevæge hænderne fra skødet og ned i lommerne. Der skal penge på bordet, hvis ordningen skal leve op til sine gode intentioner. Og finansministeren har alle tiders chance for et lægge penge på bordet, for det er netop nu, at der forhandles økonomi med kommunerne, tilføjer Henning Pedersen.
Den melding vinder ikke genklang i regeringen. Her mener man, at det sagtens kan løbe rundt, fordi kommunerne samtidig får lov til at hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 procent af driftsomkostningerne. Men det første dokumenterede pilotprojekt med madordningen i Hedensted Kommune viser, at man ikke kan lave et måltid mad for de penge.