15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU diskriminerer danskere

EU diskriminerer danskere

Onsdag, 03. juni, 2009, 00:00:00

En dansker, der har arbejdet i et andet EU-land, har ret til langt mindre hjælp, end en EU-borger der har arbejdet i Danmark. Urimeligt, mener Enhedslisten

Når en arbejder fra et andet EU-land har arbejdet på en dansk arbejdsplads i mere end tre måneder, har han automatisk ret til at modtage kontanthjælp på 9500 kroner om måneden, hvis han bliver fyret.
Men hvis en dansk statsborger bliver fyret fra det samme arbejde, kan han risikere kun at få udbetalt en starthjælp på 6100 kroner, hvis han tidligere har arbejdet i udlandet.
Det afslører Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Line Barfod, på et samråd med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i Folketinget i dag.
Line Barfod mener, at forskellen på 3400 kroner om måneden er udtryk for en helt urimelig forskelsbehandling.
- Det viser tydeligt tomheden i EU-systemets floskler om lige rettigheder for alle og om at kæmpe mod forskelsbehandling. Reglerne her handler kun om at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed og at kræve, at alle EU-borgere skal have en god behandling, siger Line Barfod til Arbejderen.
Skævheden opstår, fordi danskere, der har opholdt sig i udlandet i syv år ud af de sidste otte år, kun kan få starthjælp, hvis vedkommende bliver arbejdsløs - også selvom han eller hun har arbejdet i et andet EU-land i de syv år.
Det har siden 2004 ramt mere end tusind danskere.`
Men borgere fra andre EU-lande er undtaget reglen om starthjælp, fordi EU`s regler giver dem ret til dansk kontanthjælp efter tre måneders arbejde i Danmark.
Line Barfod har bedt Inger Støjberg svare på, om hun også synes, der er tale om diskrimination.
- Vi mener klart, at løsningen er helt at afskaffe starthjælpen, fastslår Line Barfod.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland