Antallet af elever i landets gymnasieklasser er eksploderet siden 2007. Mindst 60 gymnasier blev i går besat i protest mod nedskæringer på området

Den store forsamlingssal på Ørestad Gymnasium på Amager blev forvandlet til et orange hav, da eleverne i går formiddags klokken ti rakte godt 500 gulerodsfarvede stemmesedler i vejret.
- De orange stemmesedler betød ja til at nedlægge undervisningen og strejke i protest mod nedskæringerne på uddannelsesområdet, fortæller Rune Rysbjerg Møller fra gymnasiet til Arbejderen.
Ørestad Gymnasium er et ud af mindst 60 gymnasier og tekniske skoler over hele landet, der i går strejkede i forbindelse med Folketingets åbning for at markere utilfredshed mod finanslovens besparelser på uddannelsesområdet.
- Vi har kun klasser med over 30 elever. Det betyder, at lærerne ikke har tid til at tage sig af de stille eller fagligt svage elever, så de falder lettere fra, siger Rune Rysbjerg Møller.
Situationen på Ørestad Gymnasium er langt fra enestående. Nye tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at klassekvotienterne på de gymnasiale uddannelser er steget støt gennem de sidste år, så syv ud af ti elever i dag går i en klasse med mere end 28 elever.
- Det er noget helt nyt, at vi har flere gymnasier med 32 elever i alle klasserne, og en meget ulykkelig situation. Men når regeringen forlanger besparelser på administrationen, der ikke kan laves, har de kun mulighed for at regulere økonomien via klassekvotienterne, siger foreningens formand, Gorm Leschly, til Arbejderen.
Han peger på, at problemet er eksploderet efter at gymnasierne blev omdannet til selvejende institutioner i 2007. Gymnasiereformen betød, at de nu tildeles penge per elev efter et taxametersystem, så der kan spares penge ved at øge antallet af elever i klasserne.
- Konsekvensen er, at det rammer elevernes kontakt med lærerne og giver et øget frafald og en stigende forsømmelse, siger Gorm Leschly.
Reformen har også haft konsekvenser for skolernes økonomi. Her viser tal fra Gymnasieskolernes Rektorforening , at antallet af gymnasier med underskud på budgettet er steget fra fire i 2007 til tretten i 2008.
Med de planlagte besparelser for 324 millioner kroner på finansloven næste år, forventes antallet af gymnasier med røde tal på bundlinjen at blive fordoblet.