De 25 stilladsarbejdere ved Rodahl Stilladser i Hvidovre fortsætter deres strejke, som startede torsdag i sidste uge
- Strejken fortsætter, fordi firmaet nægter at overholde den lokalaftale, der er indgået med arbejderne. Det betyder, at stilladsarbejderne får 20 kroner mindre i timen end aftalt, siger Simon Gregersen, næstformand i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, til Arbejderen.
Stilladsarbejderne skulle have haft 170 kroner i timen for deres arbejde, men Rodahl stilladser vil kun betale 150.
Sagen blev i går behandlet i Arbejdsretten, som pålagde de strejkende at gå i arbejde igen i dag.
Der er dog ikke meget der tyder på, at arbejderne vil stoppe deres strejke, før lokalaftalen bliver overholdt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278