06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Reform presser kommuner

Reform presser kommuner

Torsdag, 03. september, 2009, 00:00:00

Mange kommuner er ikke i stand til at sikre deres handicappede borgere den nødvendige hjælp efter, at de har overtaget området i forbindelse med strukturreformen

De handicappede, der arbejder på de beskyttede værksteder i Vordingborg Kommune, har fra 1. september fået halveret deres symbolske timeløn, så den i dag er nede på fem kroner. Pengene udbetales oveni førtidspensionen. Omkring 60 handicappede vil også miste deres job på værkstederne, fordi der skal fyres ansatte for at spare penge.
Vordingborg Kommune er kun en af mange kommuner, som sparer på handicapområdet efter, at de overtog ansvaret i forbindelse med strukturreformen i 2007.
Det er kommet bag på mange kommuner hvor komplekst handicapområdet er. De mangler penge og overblik til at give deres handicappede borgere den nødvendige hjælp.
Det fremgår af en undersøgelse Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har lavet. Her har de interviewet social- og omsorgschefer i 13 kommuner.
Flere chefer siger, at man i kommunerne simpelthen ikke har været klar over, hvad man gik ind til, da man overtog de specialiserede sociale opgaver fra amterne. Flere af kommunerne i undersøgelsen har overtaget samtlige af de tidligere amtslige tilbud/institutioner. Det gælder blandt andet Holbæk Kommune.
- Tankegangen har været, at vi selv skal kunne tilbyde en institutionstype næsten uanset hvad, og det vil jeg godt være aå grov og sige, at det er ud fra uvidenhed, man siger det. Der tror jeg simpelthen ikke, at nogen kommuner, kommunalbestyrelser, direktioner eller socialcentre har været klædt på til at vide, hvad man sagde - man havde ikke en ide om, hvilken vifte af tilbud man så skulle have, siger Jette Nørrekær, leder af Socialforvaltningen i Holbæk.
Kommunerne oplever generelt, at det er svært at få kommunekassen til at slå til på området. Og mange giver udtryk for, at især omkostningerne til køb af pladser hos andre kommuner stiger mærkbart og ustyrbart i disse år.
- Det er vigtigt, at kommunerne får en tilstrækkelig finansiering til at opretholde et ordentligt serviceniveau og en anstændig kvalitet i tilbuddene. Det kan jo ikke nytte noget, at kommunerne hvert år skal stå med hatten i hånden og få lappet hullerne, siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland