09 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udsatte voksne betaler til udsatte børn

Udsatte voksne betaler til udsatte børn

Onsdag, 26. august, 2009, 00:00:00

Regeringen vil finansiere Barnets Reform og forbedringer for psykisk syge via satspuljen. Det afsatte beløb er helt utilstrækkeligt, mener HK/Kommunal

Der skal gennemføres forbedringer for udsatte børn og unge, for psykisk syge og for handicappede.
Det erklærede regeringen i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til finanslov i går.
Pengene til forbedringer på disse områder skal betales af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og andre på overførselsindkomster.
Initiativerne skal nemlig betales af satspuljen, der til næste år udgør næsten en milliard kroner. Helt præcist 936 kroner. Pengene hentes ved at tage 0,3 procent af den årlige stigning af alle overførselsindkomster. Populært sagt kommer de mest udsatte grupper til at betale for initiativer til udsatte.
Forbedringerne for børn og unge er samlet i regeringens forslag til den såkaldte Barnets Reform. Her lægges op til, at en større del af de anbragte børn, især de yngste, skal anbringes i plejefamilier frem for på institution.
Derudover skal det for eksempel være muligt at igangsætte en socialfaglig undersøgelse af en familie, selvom forældrene modsætter sig det. Og der skal lægges større vægt på anbragte børns ret til samvær med deres biologiske familie.
Der er gode intentioner i socialministerens udspil, men det lider under en katastrofal mangel på finansiering, lyder det fra HK/Kommunal.
- De økonomisk klemte kommuner har ikke en jordisk chance for at føre intentionerne om børnenes tarv ud i livet med de 800 millioner kroner fra satspuljen, der ifølge ministerens udspil skal tilføres området over fire år. Det er klart utilfredsstillende, siger Per Støve, formand for HK/Kommunals socialpolitiske udvalg.
Forhandlingerne om barnets reform starter i morgen. Beslutningen om fordelingen af pengene i satspuljen tages af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, som vender sig imod tyveriet fra alle på overførselsindkomster. Forhandlingerne om fordelingen af pengene i puljen foregår i løbet af efteråret

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland