Vestas fyrer løs i Danmark og Storbritannien, men opruster i USA og Kina, hvor fagforeningerne er svagere og profitten højere

Vestas har delt fyresedler ud til i alt 1900 arbejdere på vindmøllegigantens fabrikker i Danmark og i Storbritannien.
Begrundelsen er, at der ikke på 'den korte bane' er udsigt til et voksende nordeuropæisk marked for vindenergi.
Fyringerne kommer efter et rekord-overskud i årets første kvartal på 566 millioner kroner og fremgang i ordrebeholdningen. Og fyringerne er blot det seneste eksempel på, at Vestas er i gang med at drosle ned i Europa til fordel for USA og Kina, hvor der bliver opkøbt og oprettet flere vindmølle-fabrikker.
Selv om byggeriet af nye vindmølleparker i USA ligesom andre steder er gået nærmest i stå under den nuværende krise, har Vestas øget sin markedsandel fra 13 til 17 procent.

Markedet ér der
Vestas` neddrosling i Nordeuropa kommer, selvom koncernens danske og britiske vindmøllefabrikker har bidraget kraftigt til rekordoverskuddet. Samtidig har både den britiske og danske regering meldt ud med nye, større mål for vindenergi.
Men det er ikke nok for Vestas.
- Den lokale efterspørgsel i Nordeuropa er ikke tilstrækkelig til at kompensere for den kapacitet, der frigøres ved vores beslutning, siger vicepræsident i Vestas, Peter Kruse, til euobserver.com.
Den britiske regering har ellers ydet en statsstøtte til Vestas svarende til 52 millioner kroner, efter at Vestas for et par måneden siden lovede at 'omorganisere' fabrikken på Isle of Wight, så den i stedet for primært at producere vinger til USA-markedet, skulle koncentrere sig om det britiske marked.
Ifølge BWEA, -lobby-organisationen for den britiske vindenergi-industri, er der søgt og fået godkendelse til opførelse af 3814 vindmøller på britisk jord over de næste to-tre år, ligesom Storbritannien har behov for mellem 5000 og 7000 havbaserede vindmøller over de næste 10-12 år.

Vil spare på lønnen
Der er altså både et lang- og kortsigtet marked for vindmølle-produktion i Storbritannien, påpeger Nick Medic, kommunikationschef i BWEA, til nyhedsbureauet Direct.
- Men jeg går ud fra, at Vestas ikke ønsker at vente længere på, at der sker noget på det britiske marked, hvis de synes, at de lige så godt kan forsyne briterne fra deres fabrikker i udlandet, tilføjer Nick Medic.
Og de fabrikker skal helst ligge et sted, hvor fagforeningerne er svage og lønnen lav. Som for eksempel i USA og Kina.
Startlønnen for en arbejder i USA`s vindmølleindustri ligger på mellem 13 og 17 dollar i timen, svarende til mellem 55 og 85 kroner. En erfaren, faglært tekniker uden ledelsesfunktioner tjener mellem 125 og 150 kroner.
Det er omkring halvdelen af lønnen på Vestas` danske fabrikker og også en smule under lønniveauet på Isle of Wight, der ellers går for at være Storbritanniens absolutte lavtlønsområde. Som omtalt i Arbejderen i sidste uge var der ingen af arbejderne på Vestas fabrik på Isle of Wight, der turde organisere sig, fordi de vidste, at det var det samme som at skrive under på sin egen fyreseddel.

Profitmaksimering
Når Vestas flytter produktionen til lavtlønszoner handler det ikke om, at vindmøllegiganten er ramt af krisen - tværtimod. Nick Medic peger på, at netop den stigende efterspørgsel 'nødvendiggør', at Vestas går efter at reducere omkostningerne maksimalt.
- På grund af den kraftigt stigende efterspørgsel er der mange store selskaber, der går ind på markedet, og konkurrencen i sektoren er på vej til at blive hårdere.
- Nogle af de nye selskaber kommer fra Indien og Kina, og det kan være at selskabet(Vestas, red.) behøver at reducere sine omkostninger, så de kan producere billigere og mere effektivt. Det er, hvad man kan forvente - de har en klar forpligtelse overfor aktionærerne til at maksimere profitten, siger Nick Medic
Den klare forpligtelse overfor aktionærerne har Vestas ledelse selv konkretiseret på selskabets hjemmeside. Verdens førende vindmølleproducent lover her at opnå en profit på 11-13 procent med en nettoarbejdskapital på højst ti procent af omsætningen. Og omsætningen skal op på 7,2 milliarder euro - 53,6 milliarder kroner.