23-årige Adam Qvist oplevede både en skibskapring på åbent hav af Free Gaza-skibet med nødhjælp samt vold, hårde afhøringer og et ophold i israelsk fængsel. ¤¤Den danske ambassade gjorde intet.¤¤

Klokken er halv tre om eftermiddagen den 30. juni.
23-årige Adam Qvist kan se en kommandogruppe israelske soldater med uzi-maskinpistoler, skimasker for ansigtet og grønne uniformer svinge sig op over rælingen på skibet Spirit of Humanity.
Samtidig kredser et F16-fly over dem. Operationen er i gang.
Israel er ved at stoppe skibet, der er blot 20 sømil fra Gazas kyst. I lasten er cement, skolehæfter, kobberledninger, blyanter, medicin og legetøj til civilbefolkningen i Gaza, der stadig er under israelsk blokade.
Men Israel mener, at det er landets ret at patruljere farvandet ud for Gaza, selvom det aldrig er anerkendt af palæstinenserne.
For ottende gang prøver Free Gaza at levere nødhjælpen i et skib. Hver gang er havnen i Larnaca på Cypern brugt som udgangsposition.
Kun én gang er det lykkedes at komme igennem.
Spirit of Humanity klokken 14.31:
På få sekunder ligger Adam Qvist og de andre aktivister på skibet på maven med ansigtet ned mod dækket.
- Dækket er af metal og brandvarmt. De binder vores hænder med stramme plasticstrips, erindrer Adam Qvist.
Journalisten fra den internationale tv-station al-Jazeera, Othman Al-Battiri, er direkte igennem til tv-stationen, da en flok soldater overmander ham, smækker ham mod dækket og en af dem fastholder ham med et knæ i nakken.
Om bord er også den tidligere amerikanske præsidentkandidat, Cynthia McKinney og den tidligere modtager af Nobels Fredspris, Mairead Maguire fra Irland. De bliver også tilbageholdt. 21 personer er hermed passiviseret.
Så tvinger soldaterne styrmanden til at sejle mod den israelske havneby Ashdod, nord for Gaza.

I fængsel
Adam Qvist sipper kaffe på en stille københavnsk cafe på indre Nørrebro. Parallellen mellem pirat-scenen på Middelhavet og den fredelige Blågårds Plads udenfor er slående denne sommeraften.
Den unge arabiskstuderende københavner, der er født i Søllerød, og hvis far og storebror er læger på Rigshospitalet, mindes de voldsomme optrin på skibet, der blev starten på seks dages ufrivilligt ophold i israelske fængsler.
Han og de 20 andre aktivister, bliver ført til Tel Aviv og i løbet af nogle timer anbragt i Givon-fængslet i Ramle. Et fængsel for tusindvis af især afrikanske immigranter, der illegalt har forsøgt at komme ind i Israel. Ikke en eneste palæstinensisk fange møder Adam Qvist og de andre.
- Vi krævede, at alle fra skibet bliver løsladt sammen på samme tid. Vi havde ikke ønsket at blive kidnappet til Israel, fortæller Adam Qvist. Han føler for alvor, at friheden blev begrænset.
- Man får straks klaustrofobi, hvis man lægger sig ned i cellesengen. Men det er først bagefter, at jeg indser, hvor deprimerende, det har været, siger han.
Adam Qvist får tiden i cellen til at gå med at jage kakerlakker. Cellen er på tyve kvadratmeter med plads til otte personer.
Mange af fangerne i fængslet er afrikanere fra Darfurprovinsen i Sudan. De sidder der på ubestemt tid. Uden papirer.
- Vi brugte meget tid på at lytte til deres historier, og lovede dem at tage kontakt til Amnesty International, når vi kom ud, fortæller Adam Qvist.

Ambassaden loren
- Mine kollegaer fra ISM (International Solidarity Movement) ringer fra Danmark. Jeg har arbejdet med ISM inde i Gaza sidste år, da vi kom igennem og brød blokaden.
- De fortæller mig, at den danske ambassade afviste, at der overhovedet var nogen dansker arresteret, og at de ville vide det, hvis der var. Mine kollega siger til dem, at at Adam Qvist har haft ringet via satellittelefon fra båden og havde sagt, at der var en betydelig risiko for, at vi nu bliver bordet og skibet kapret.
- Mine kollegaer ringer igen og hjælper ambassaden med mine personlige oplysninger, fødselsdato og mine forældres telefonnummer. Ambassaden fortæller, at de ikke kan fortælle noget til mine kollegaer, idet de ikke er familie, forklarer Adam Qvist.
Anderledes ihærdige er ansatte tilsyneladende på det britiske konsulat. Fra første dag er de i kontakt med fem briter i Ramle-fængslet og de interesserer sig for deres velbefindende. De ringer hver dag.
Også den irske ambassadør er på stikkerne, da den tidligere modtager af Nobels Fredspris, Mairead Maguire ikke er hvem som helst i hjemlandet. Der har været omfattende pressedækning af den israelske kapring til søs.
Mairead Maguire sidder fængslet sammen med den tidligere amerikanske præsidentkandidat for De Grønne, Cynthia McKinney.

Ejendele mangler
Adam Qvist og en reporter fra Yemen er de sidste, der bliver løsladt efter seks dage. To israelske statsborgere blev som de første løsladt. De andre lidt efter lidt. Gruppen af nødhjælpsarbejdere fra Bahrain blev hentet i kongens eget private jetfly.
- Jeg tror, at jeg og min ven fra Yemen blev de sidste til at blive lukket ud, dels fordi den danske ambassade intet gjorde for mig de seks dage. Og dels fordi Yemen slet ikke har diplomatiske forbindelser med Israel, siger Adam Qvist tørt.
Han protesterer, da han ikke får alle sine ejendele udleveret ved løsladelsen. Han må tage af sted uden sin taske med private fotos i et album, notesbøger, sko, pibe, videobånd og for 1000 kroner guldkæder, købt til niecen i Danmark under et besøg i Damaskus.
Det viser sig senere, at også de andre fra Spirit of Humanity mangler at få ejendele med sig. Desuden har israelerne beslaglagt en række mobiltelefoner, kameraer og både skibets GPS og satellittelefon.
Desuden er selve skibet aldrig blevet udleveret. Og israelerne er løbet fra løftet om at levere lasten af nødhjælp over land til Gaza.
Adam Qvist blev af to israelske vagter førte til flyet mod Kastrup lufthavn.
- Den danske ambassade siger, at de arbejder løbende på at skaffe mig mine ting tilbage, bemærker danskeren.

Fremtiden?
- Dette forsøg på at nå Gaza har uden tvivl været det mest nedslidende for os som organisation (Free Gaza red.) Og det var hårdt at måtte indse, at vi ikke nåede det, siger Adam Qvist.
- Det var vel egentlig først på vej op af kysten mod Ashdod, forbi de israelske naturgas-platforme, der suger blandt andet Gazas gas til sig, og med Gaza by i horisonten, at virkeligheden meldte sig.
- Jeg fornemmede her, hvordan det ville være at stå på stranden i Gaza og høre meldingen om, at vi ikke klarede det - altså endnu en skuffelse, endnu en uværdig oplevelse for palæstinenserne, mener den uge dansker.
- Efter en kort sommerferie har jeg besluttet at støtte et initiativ fra Sverige, der omfatter sejlads med et stort skib til Gaza med nødhjælp. Vi regner med at det sejler i slutningen af året, siger en optimistisk Adam Qvist.