Både før og efter 1968 gennemførte PET en omfattende registrering af medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti

I 1948 igangsatte Rigspolitichefens Efterretningsafdeling en omfattende registrering af kommunisterne og deres venner i Danmark. Justitsministeriet sagde god for, at politiet så bort fra forbuddet mod rent politisk registrering. To år efter i 1950 stod omkring 120.000 personer i kommunistregisterne.
Det afslører PET-kommissionen i den omfattende redegørelse, som blev offentliggjort i går.
'Regeringen ønskede en skærpet overvågning af kommunisterne, men man ønskede ikke at nedfælde dette i et nyt cirkulære eller en skriftlig instruks', konstaterer PET-kommissionen.
I registrene stod både medlemmer af Danmarks Kommunistisk Parti (DKP) og partiets ungdomsorganisation DKU, samt medlemmer af Dansk-Russisk Samvirke, diverse frontorganisationer som DKP var aktive i, abonnenter på kommunistiske udgivelser med flere.

62 kommunist-registre
I 1952 fandtes der ikke mindre end 62 specialkartoteker over kommunistiske medlemmer, organisationer og aktiviteter. Den socialdemokratiske bevægelse, herunder Arbejderbevægelsens Informations-Central, var i stort omfang behjælpelige med at forsyne PET med oplysninger om aktive DKP`ere på arbejdspladserne og i fagforeningerne.
Registreringen fortsatte efter 1968, på trods af den officielle regeringserklæring om at ingen måtte registreres alene på grund af lovlig politisk virksomhed.
I en intern PET-orientering fra januar 1969 om den ændrede registreringspraksis hedder det således:
'Men, hvor besynderligt det end kan virke, registreringerne kan opretholdes og skal opretholdes, således at man på denne måde - sagt rent ud - kan opretholde registreringen af så mange kommunister og lignende som muligt.'
PET forklarer den omfattende registrering af kommunisterne med, at DKP var det eneste parti, der var knyttet til Danmarks hovedmodstander under den kolde krig: Sovjetunionen. Af den grund blev DKP opfattet som en permanent sikkerhedsrisiko.

Spionage
PET-kommissionen konkluderer også i sin rapport, at DKP var involveret i spionage til fordel for østblokken under den kolde krig og at spionagen var mere omfattende end hidtil antaget.
Samtidig erkender Kommissionen, at: 'Det kan overordnet konstateres, at PET`s trusselsvurdering af DKP forekommer realistisk, men at tjenesten på flere områder ikke var i stand til at underbygge den'.
PET havde flere overvejelser om at hverve en meddeler i ledelsen af DKP, men det lykkedes aldrig. Ligeledes fik man heller aldrig ført planerne om en aflytning af partihuset i Dronningens Tværgade ført ud i livet. Der blev heller ikke gennemført systematiske telefonaflytninger af ledende kommunister, som det skete i Sverige.
Også de nye kommunistiske partier, som blev dannet i 70`erne havde PET`s opmærksomhed. Der blev holdt grundigt øje med for eksempel Kommunistisk Arbejderparti (KAP) og DKP/ML.
Sidstnævnte blev af PET betragtet som en 'særdeles rabiat gruppe'. Overvågningen af DKP/ML skete først og fremmest ved hjælp af åbne kilder, men der blev også gennemført indgreb i meddelelseshemmeligheden, konstaterer PET-kommissionen. Det lykkes aldrig for PET at få plantet en meddeler inde i DKP/ML, men man har haft kilder i omkredsen af partiet.