Varetægtsfængsling i 14 dage på falsk grundlag kostede enlig mor sygemelding i to måneder. Hendes ti-årige søn har flyttet skole og går til skolepsykolog

Det skulle have været en hyggelig og fredelig protest over rydningen af Ungdomshuset - men på få timer blev der vendt op og ned på Connie Bloms liv. Den enlige mor og tømrer havde ingen anelse om, hvad der ventede hende, da hun den 1. marts 2007 - samme dag Ungdomshuset blev ryddet - sent på eftermiddagen tog til Blågards Plads for at demonstrere for Ungdomshuset.
- Jeg ville bruge min demokratiske ret til at demonstrere. Jeg synes det var en rigtig dårlig politisk løsning at rydde huset. Det var katastrofalt. Huset havde gang i en masse gode projekter. Det var et fantastisk sted, som betød meget for mange mennesker, siger Connie Blom til Arbejderen.
Hun får et par venner til at tage med til demonstrationen fra Blågards Plads klokken 16 og aftaler med sin ti-årige søn, at de skal spise aftensmad sammen klokken 18.
Efter en times tid ringer hendes søn. I nyhederne kan han se, at der er meget politi. Han spørger, om hun ikke snart kommer hjem. Det lover Connie Blom. Pludselig vælter politi frem fra alle sider.
Connie Blom og hendes venner kan hverken komme frem eller tilbage. De beslutter sig for at forholde sig helt roligt og stiller sig passivt op. Der går ikke lang tid, før hun bliver anholdt og får strips på. Det lykkedes hende at hive sine strips af, og ringe til sønnen og fortælle ham, at han skal gå ind hos naboen.

Ingen kære mor
Hun ved, at hun ikke har gjort noget, og er sikker på, at hun snart bliver løsladt. Men Connie Blom bliver kørt til detentionen i Valby.
- Jeg banker konstant på døren. Jeg prøver at forklare betjentene, at jeg har en søn på ti år, der er alene. Jeg er den eneste, han har. Han har næsten ingen kontakt til sin far. Men jeg får bare at vide, at 'det skulle jeg have tænkt på noget før'.
Næste morgen bliver Connie Blom hentet ind til afhøring. Hun får at vide, at hun er sigtet efter fem forskellige paragraffer - blandt andet vold og grov vold mod tjenestemand i funktion og grov gadeuorden. Paragraffer der til sammen kan give flere års fængsel.
- Under afhøringen beder jeg igen og igen om at få lov til at ringe til min søn. Jeg forklarer igen, at han er alene, og kun har mig, og at jeg ikke har talt med ham siden i går.
Men betjenten gør det klart, at hun først skal lade sig afhøre, før hun får lov til at ringe til sin søn. Efter to timers afhøring og efter at have fået taget fingeraftryk og DNA får Connie Blom lov til at ringe. Hun ringer til sønnens fritidshjem, og får en pædagog til at følge ham over til en veninde, som kan passe ham.
På det tidspunkt har Connie Blom - og de 48 andre personer, der blev anholdt ved den samme knibtangsmanøvre på Nørrebrogade, snart siddet anholdt i 24 timer. Hvis politiet vil beholde dem, skal de fremstilles for en dommer.
Klokken nærmer sig 18. Da Connie Blom blev anholdt, fik hun at vide, at hun var anholdt klokken 17.48. Nu får hun pludselig at vide, at klokken var 17.58, da hun blev anholdt. Altså ti minutter senere. Det giver politiet ti ekstra minutter til at få hende fragtet til byretten og varetægtsfængslet næsten på slaget 17.58.
- Vi bliver gennet ind i en stor bus. Under fuld udrykning og i høj fart bliver vi hastet til byretten. På vejen torpederer bussen et skilt og en politimand vælter inde i bussen og bliver såret, husker Connie Blom.

Kaotisk byret
Inde i byretten får Connie Blom udleveret en seddel over de fem anklagepunkter, som hun er sigtet for. Ingen siger noget. Kort efter bliver hun ført ind til en dommer.
- Jeg bliver spurgt om mit navn og fødselsdag. Jeg oplyser begge dele. Så bliver jeg ført ud igen. Sådan foregik min fremstilling. Jeg er åbenbart lige blevet fremstillet i et grundlovsforhør. Jeg anede slet ikke, hvad der foregik, og fik ikke forklaret mig. Det troede jeg, man havde ret til, og jeg troede, at dommeren havde pligt til at sætte sig ind i, hvad der er foregået.
Connie Blom får igen strips på og bliver tilbudt en forsvarsadvokat. Lidt senere kommer hun igen for en dommer.
- Det eneste jeg kan tænke på, er min søn. Jeg er helt færdig, og har svært ved at samle tankerne om dommerens spørgsmål. Jeg følte slet ikke, at der blev lyttet på mig. Det eneste dommeren havde var en løgnagtig politirapport, som påstod, at jeg havde deltaget i gadeoptøjer og været voldelig.
- Men jeg var hverken på de billeder eller filmklip, som blev vist. Hele den måde min sag blev fremstillet og behandlet på, har betydet, at jeg har mistet en stor portion af min tillid til retsvæsenet. Jeg troede simpelthen ikke, den slags kunne lade sig gøre.
Ude af retslokalet igen forsikrer hendes advokat, at hun i hendes situation ikke vil blive varetægtsfængslet. Kort efter bliver Connie Blom kaldt ind igen og får at vide, at hun skal være varetægtsfængslet i 14 dage.
- Det går pludselig op for mig, at jeg skal tilbringe de næste 14 dage - mindst - i fængsel. Jeg er i chok. Jeg er nødt til at finde ud af, hvad der skal blive af min søn, når jeg ikke kan være der for ham. Jeg ringer til min mor i Jylland Hun er heldigvis hjemme. Hun har været på hospitalet og er kun hjemme på weekend, men min søn kan bo hos hendes kæreste.

Blomster konfiskeres
Connie Blom ringer til sin veninde. Hendes søn bliver sat på et tog, og må tage turen alene over til bedstemors kæreste for at blive passet, mens mor er i fængsel.
Connie Blom bliver kørt til Vestre Fængsel. Hun får stadig ikke lov til, at ringe til sin søn - som hun ikke har talt med siden torsdag, hvor hun blev anholdt. Vestre Fængsel er et hårdt sted. Hun kan høre folk, der får tæsk. Når hun skal på toilettet, bliver hun låst inde, og må vente til der kommer en betjent og låser hende ud igen.
Da hun får tilbudt at blive overflyttet til Sandholmlejren, siger hun straks ja. Her får hun om mandagen - for første gang siden det lykkedes hende at vriste sig fri af sine strips ved anholdelsen torsdag - fat i sin søn. De aftaler, at han skal komme på besøg i weekenden.
Glæden er stor, da Connie Blom ser ham for første gang i over en uge. Sønnen har købt blomster - men de bliver konfiskeret af en betjent. Efter en times tid får mor og søn at vide, at nu skal de se at blive færdige, for besøgstiden er slut.
Connie Blom bliver løsladt den 13. marts og senere pure frikendt af seks enige dommere i Østre Landsret. Men varetægtsfængslingen har haft store personlige konsekvenser: Da hun endelig bliver sluppet ud af Sandholmlejren må den ellers livsglade tømrer sygemelde sig i to måneder.
- Mit liv var totalt kaos. Min søn har reageret voldsomt på alt det her. Det er klart. Jeg er den eneste han har. Når jeg ikke kan være der for ham, så! I dag - mere end to år efter - går han til skolepsykolog, han har flyttet skole og går nu i en specialklasse.
- Jeg har haft mange tanker ovenpå hele forløbet. Det var svært ikke at få en følelse af, at vi var skyldige. Jeg følte et hårdt pres fra dommere, politi og medier. Men vi havde jo bare brugt vores demokratiske ret til at demonstrere. Tanken om at det skulle lykkes at få os dømt pinte mig enormt. En ting er at tage ansvar for mine egne handlinger. Men jeg har en søn, som har lidt meget under min varetægtsfængsling.
Connie Blom vil nu forsøge at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i de i alt 13 dage hun nåede at sidde fængslet.

Læs Hvidbog fra et Galehus der er lavet af to forsvarsadvokater udfra deres oplevelser, da Københavns Byret varetægtsfængslede på stribe i dagene efter Ungdomshusets rydning