I løbet af de sidste 17 år er tilslutningen til monarkiet som styreform faldet fra tre fjerdedele til under halvdelen af den danske befolkning

De mange nej-stemmer og blanke stemmer ved afstemningen om tronfølgerloven den 7. juni er et klart signal om, at støtten til monarkiet falder markant.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.
26 procent, af den som stemte blankt, begrunder det med modstand mod monarkiet som styreform. Det samme gør seks procent af dem, som stemte nej. Dertil kommer de vælgere, der skrev 'republik nu' på stemmesedlen eller som helt boykottede afstemningen, fordi de er republikanere.
En stor del har også vendt tronfølgerloven ryggen, fordi de mener, at det ikke giver mening at snakke om ligestilling i en institution som kongehuset, der i forvejen har en særstilling i forhold til befolkningen. Det siger hele 39 procent af dem, som stemte nej, mens det samme gælder for 20 procent af de blanke stemmer.
En stor gruppe mener, at der i stedet for at gennemføre tronfølgerloven burde være lavet en general ændring af grundloven. Det synspunkt har 36 procent af dem, som stemte blankt og 19 procent af nej-sigerne.
Det er kun 24 af nej-sigerne og to procent af dem, som stemte blankt, som gjorde det, fordi de er imod tronfølgerloven. Loven betyder, at det altid er den førstfødte, som arver tronen, uanset om der er tale om en dreng eller en pige.
Under halvdelen af alle danskerne, nemlig 45 procent, støtter i dag monarkiet som styreform. Det er et voldsomt fald i forhold til 1992, hvor monarkiet blev støttet af 72 procent af de stemmeberettigede danskere. Støtten til monarkiet var dog lige så lille som i dag i 60`erne og starten af 70`erne.
Andelen af danskere, som erklærer, at de foretrækker en republik, er vokset fra 15 til 34 procent siden 1992.
Men når vælgerne bliver spurgt, hvad de ville gøre, hvis der var afstemning om afskaffelse af det danske kongehus i morgen, er det kun 16 procent, som ville stemme ja.
Det undrer ikke historiker og ekspert i kongehuset Jes Fabricius Møller, der er lektor på Københavns Universitet, at en principiel modstand mod monarkiet kan leve side om side med en accept af det danske kongehus.
Kongehuset er klart udemokratisk og en anakronisme ude af takt med nutiden. Men ud fra en pragmatisk tankegang udgør det ingen trussel mod demokratiet og har sine fordele, mener han og peger blandt andet på, at mange mener at kongehuset kan åbne døre i forhold til handel og kan tiltrække turister.
- Kongehuset er et redskab i den diplomatisk værktøjskasse. Det kan åbne døre, og det tror jeg Udenrigsministeriet er udmærket tilfreds med, siger han til Ugebrevet A4.
Kongehuset koster årligt over 90 millioner skattekroner i direkte udgifter.