15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF vil af med EU-undtagelser

SF vil af med EU-undtagelser

Onsdag, 10. juni, 2009, 00:00:00

Den retslige og militære undtagelse skal til folkeafstemning nu, mener Margrethe Auken fra SF. Villy Søvndal erklærer sig enig

Endnu inden stemmerne fra søndagens EU-valg var talt endeligt op, lagde Margrethe Auken fra SF pres på statsministeren for at få en hurtig afstemning om to af de danske EU-undtagelser.
Det er den retslige og den militære undtagelse, som SF ikke hurtigt nok kan få afskaffet.
- Jeg har ikke noget andet ønske, end at statsministeren kommer ud af hullerne. Han sidder på sin brede og venter på, at alle andre skal gøre arbejdet for ham, siger Margrethe Auken til Information.
Hun mener, at 'det er et stærkt ønske hos os alle' at være med i EU`s militære samarbejde og peger blandt andet på, at Lissabon-traktaten fokuserer på den militære sikkerhed ved en effektivisering af våbenindkøb.
- Det ser vi ikke som en oprustningsstrategi, men som et fornuftigt tiltag, siger Margrethe Auken.
SF-formand Villy Søvndal bakker op om udmeldingen fra partiets ene EU-parlamentariker. Han understreger, at SF ønsker hele den retslige undtagelse afskaffet og ikke som regeringen lægger op til at beholde den del, som vedrører udlændingepolitikken.
Omkring euroen vil SF vente og se om statsministeren efter deres mening har evnen og viljen til at sikre en grøn og ekspansiv politik i et revideret eurosamarbejde, før partiet vil erklærer sig parat til en ny euro-afstemning.
Venstre er ikke indstillet på at tage afstemning om nogle af EU-undtagelserne før Lissabon-traktaten er endeligt vedtaget, oplyser EU-parlamentariker Jens Rohde.Han understreger, at det er vigtigt med den rigtige timing af folkeafstemninger om EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland