Hazhar Jaaf skal udvises til en af Iraks fem farligste provinser. Han og hans kone drømmer om at kunne blive i Danmark, til situationen i Irak er sikker

Når Hazhar Jaaf og hans kone vågner om morgenen, er det første de ser kalkmalerierne og inskriptionerne på Brorsons Kirkens høje, hvælvede loft.
Det unge ægtepar sover på to madrasser i koret ved siden af kirkeorgelet med udsigt over kirkerummet.
- Vi vågner med mareridt næsten hver nat. Alle lydene er meget høje herinde i kirkerummet. Folk græder og råber op, og mange af børnene er syge, siger Hazhar Jaaf til Arbejderen.
Hazhar Jaaf er kurder og kommer fra Kirkuk, en af de fem irakiske provinser, som FN`s flygtningehøjkommisariat betragter som de allerfarligste at sende flygtninge hjem til.
Som 15-årig var han vidne til den irakiske hærs nedslagtning af 75 mennesker fra hans landsby. Hæren tog den unge mand med sig, satte ham et år i fængsel og tvang ham derefter til selv at melde sig til hæren og deltage i operationer mod både oppositionen og hans eget kurdiske folk.
- De truede med at halshugge mig. Hvis du vil leve, skal du være med i hæren, sagde de. Nogle gange spekulerer jeg på, hvordan jeg har undgået at blive sindssyg, fortæller Hazhar Jaaf.
Da Hazhar Jaaf anden gang blev indkaldt til militæret, besluttede han sig for at flygte ud af landet for at undgå at blive tvunget til at slå ihjel.
For ni år siden kom han til Danmark, hvor han har boet i forskellige flygtningelejre siden.
- De (de danske myndigheder - red.) sagde, at jeg skulle vende tilbage, fordi alle har pligt til at melde sig, når hæren i ens hjemland indkalder. Et år efter var Danmark i krig mod den samme hær. Nu siger de igen, at det er sikkert for mig at vende tilbage. Men der er stadig tortur og halshugninger i Irak. Og jeg tror ikke, at kurderne eller den gamle opposition, som nu er ved magten, vil tage kærligt imod mig, efter jeg har deltaget i krigen mod dem, siger Hazhar Jaaf.
Han fortæller om en irakisk dreng, der netop har fået asyl i Danmark, fordi hans far er blevet henrettet. Faderen var kurder, og blev nøjagtigt som Hazhar Jaaf tvunget til at deltage i den irakiske hær.
- Vi kom ikke til Danmark, fordi vi er sultne. Vi er flygtninge. Der er krig i vores land, understreger han.

Vi betaler for krigen
Hazhar Jaaf påpeger, hvordan situationen i Irak er blevet meget mere usikker efter den angrebskrig, som Danmark gik med i i 2002.
- Fire millioner irakere er flygtet, næsten en million er slået ihjel og en halv million er internt fordrevne. Landet er i borgerkrig. Før var det ikke sådan. Og hvem tager ansvaret? Den danske regering? Eller den irakiske befolkning, spørger Hazhar Jaaf.
- Krigen i Irak var ulovlig. Både FN og et flertal af danskerne var imod krigen, men regeringen hørte ikke på dem. De hørte bare på Bush og på deres eget ønske om magt og olie, konstaterer han.
Hazhar Jaaf har ikke stor tiltro til den hjemsendelsesaftale mellem den danske og den irakiske regering, som Birthe Rønn Hornbech hævder vil garantere hans sikkerhed.
- Hvis de udviser os, har vi ingen garanti for ikke at blive slået ihjel. I Kirkuk rækker den irakiske regeringens garantier ikke langt. Det er stammerne og militæret, der har magten. Danmarks regering gik i krig, og nu vasker de hænderne. De har ødelagt et land, og nu vil de ikke tage ansvaret for 250 mennesker, siger Hazhar Jaaf.
For en måneds tid siden sad han ved fjernsynet i Avnstruplejren og så Anders Fogh Rasmussen blive udnævnt som generalsekretær i NATO.
- Jeg tænkte, han smiler, men hvordan kan han sove, når så mange kvinder, børn og gamle blev slået ihjel for hans karriere. Han fik jobbet, men vi har betalt. Og nu sidder vi her, sukker Hazhar Jaaf.

Ikke noget håb
Han kigger op mod loftet i kirken.
'Hvort borgerhåb er i himlene' står der, med slyngede, gotiske bogstaver.
Hvor det unge ægtepars håb om en fremtid end er, er det i hvert fald svært at finde frem.
Hazhar Jaafs kone, som han har mødt i Danmark, er svært traumatiseret og lider af astma og hyppige angstanfald. Af samme grund deltager hun ikke i interviewet.
- Det er hårdt for hende at være her. Der er så mange syge, deprimerede og traumatiserede omkring os hele tiden. Alligevel er vi tit så trætte af alle de tanker, der fylder dagene, at vi bare falder i søvn, fortæller Hazhar Jaaf.
- Vi tænker på vores fremtid og på, at der ikke er noget håb, siger han.

Støtten varmer
Midt i håbløsheden varmer den store solidaritet fra de danskere, der arbejder som frivillige i kirken, donerer penge og ting til flygtningene eller på anden måde viser deres støtte.
- Man tænker, at så er ånden fra Anden Verdenskrig ikke død endnu. Dengang hjalp modige danskere jøder med at komme i sikkerhed i Sverige, selvom regeringen også da ville udlevere flygtninge til døden, påpeger Hazhar Jaaf.
I de ni år, han har tilbragt i danske asyllejre, er han blevet nægtet både adgang til danskundervisning og arbejde.
Alligevel har han selv lært sig sproget og har fået et indgående kendskab til Danmarks politiske system og historie.
- Jeg har aldrig gjort noget ulovligt i Danmark. Mange flygtninge er som mig. Alligevel har vi tilbragt ni eller flere år i noget, der ligner et fængsel. Er det menneskerettigheder? Og hvad er et demokrati uden menneskerettigheder, spørger Hazhar Jaaf.
Trods kritikken af den danske regering holder Hazhar Jaaf meget af Danmark og danskerne. Alligevel vil han allerhelst vende tilbage til Irak.
- Jeg har aldrig sagt, at jeg vil blive i Danmark hele mit liv. Vi beder bare om sikkerhed, indtil det er trygt at vende tilbage. Vi er her for at redde livet, siger Hazhar Jaaf.

På flugt for livet
I tre uger har 70 afviste irakiske asylansøgere søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro. De skal tvangsudvises til Irak og frygter for deres liv og sikkerhed. En række internationale organisationer har advaret kraftigt mod udvisningerne, som regeringen dog fastholder.

Hjælp irakerne
Donér et støttebeløb til retshjælp og indkøb: Reg. 8411 Konto 4124086.
Donér mad , tøj eller andre ting: Ønskeliste findes på kirkeasyl.dk.
Giv en hånd : Introduktionsmøder for frivillige hver mandag klokken 19 i Støberiet på Blågårds Plads.
Skriv under på protest på kirkeasyl.dk.
Demonstrér : Foran Christiansborg hver tirsdag klokken 19.

Læs mere på kirkeasyl.dk