31 danskere mener, at regeringen brød grundloven, da den undlod at sende Lissabon-traktaten til folkeafstemning. Der er ikke noget at komme efter, siger regeringen

En uge efter EU-valget den 7. juni skal Østre Landsret tage stilling til om almindelige danske bliver ramt af Lissabon-traktaten og derfor kan lægge sag an mod regeringen.
31 danskere har lagt sag an mod regeringen, fordi de mener, at Folketingets vedtagelse af Lissabon-traktaten er i strid med den danske grundlov.
Regeringen mener imidlertid ikke, at almindelige danskere bliver berørt personligt af den nye EU-traktat, og kræver derfor, at Landsretten afviser sagen.
Det var et af temaerne på en konference om EU og demokratiet på Christiansborg den 2. juni - årsdagen for det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Her fortalte juraprofessor Ole Krarup om sagen, som han fører på vegne af de 31 danskere.
- Kammeradvokaten, som fører sagen for regeringen, siger, at Lissabon-traktaten betyder slet ikke noget, og det er jo interessant for det var jo en meget vigtig traktat, siger Ole Krarup til Arbejderen.
Men både Ole Krarup og med ham en række juridiske eksperter mener, at Lissabon-traktaten får enorm betydning. Først og fremmest gennem det, der hedder forrangsprincippet. Princippet går kort ud på, at EU-love og direktiver har forrang for danske love. Det vil sige, at en af EU`s love står over en hvilken som helst lov, som Folketinget har vedtaget.
- Forrangsprincippet var indskrevet i EU-forfatningen, men er nu forklædt i Lissabon-traktaten som erklæring nummer 17. Det er det, de siger, ikke betyder noget særligt, siger Ole Krarup.
Med Lissabon-traktaten vil det helt oplagt være et brud på traktaten, hvis Højesteret siger, ja det er godt, at EF-domstolen siger, at dette kan lade sig gøre, men vi mener noget andet, forklarer Krarup.
For eksempel betyder EFdomstolens afgørelse i Vaxholmsagen, at dommen bliver traktatfæstet, fordi den skaber en retspraksis. EU har officielt ikke noget med de danske overenskomster at gøre.
- Men jo det har de i kraft af reglerne om udstationering og den frie bevægelighed for arbejdskraften, og det er et meget afgørende punkt, vurderer Ole Krarup.
- Et andet af kernepunkterne i sagen mod regeringen er det såkaldte charter om borgernes rettigheder, der var indarbejdet i EU-forfatningen. Men for at gøre det spiseligt skilte man det ud som et særskilt dokument.
- Men det gør ingen forskel, for det har nøjagtig samme juridiske betydning. Charteret giver imidlertid EU ret til at blande sig i snart sagt hvad som helst, som for eksempel hvilken social politik Danmark skal føre, mener Ole Krarup.
Den ladeport for EU til at blande sig i danske forhold var slet ikke fremme, da Folketinget vedtog Lissabon-traktaten. Ingen folketingsmedlemmer aner noget som helst om rækkevidden af Lissabon-traktaten.
Ole Krarup venter, at landsretten tidligst vil afsige sin dom engang i august.