Helt som ventet vedtog Folketinget i fredags at kommunalisere jobcentrene. Omlægningen lægger op til, at private fortsat kan løse dele af opgaven - til overpris

Den 1. august overtager kommunerne det fulde ansvar for jobindsatsen.
Det vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i fredags - helt som ventet.
Vedtagelsen fandt sted på trods af massiv kritik fra en stort set samlet fagbevægelse, arbejdsgiverorganisationer, De Økonomiske Vismænd og fagfolk.
Fagbevægelsen frygter, at de arbejdsløse ikke får de tilbud, som de har krav på. Arbejdsgiverne, at de ikke får den arbejdskraft, de har brug for. Vismændene peger på timingen og den rekordstore arbejdsløshed.
Kommunernes Landsforening (KL) har til manges overraskelse været varm fortaler for omlægningen.
Formand Erik Fabrin (V) har gentagne gange forsikret, at kommunerne var klar til at løfte opgaven. Men nu slår han sig i tøjret.

Fordel at udlicitere
Med den nye lov vil kommunerne have fordel af at udbyde samtaler om jobplaner og kontaktsamtaler til private udbydere.
Kommunernes udgifter til private aktører bliver nemlig refunderet med 50 procent fra staten. Står kommunerne derimod selv for samtalerne, hænger de på hele regningen.
- I praksis betyder det, at den private leverandør kan løse den samme opgave til den dobbelte pris. Det er tale om en klar overkompensation og misbrug af offentlige penge, siger Erik Fabrin til Berlingske Business.
Han er vred over, at kommunerne med den nye lov tilskyndes til at bruge private leverandører, selvom de er dyrest.
- Det her system understøtter ikke, at man vælger det bedste og billigste tilbud blandt ligemænd. Tværtimod. I det omfang kommunerne falder for fristelsen til at vælge den dyrere private løsning, henter de jo bare meromkostningen i statskassen, siger Erik Fabrin.

Intet nyt
Kommunerne og staten har siden 2003 haft mulighed for at inddrage private konsulentbureauer, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger i beskæftigelsesindsatsen.
Det har været en dyr omgang for skatteborgerne, afslører nu en rapport fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
- Vi kan se, at enhedsomkostningerne hos andre aktører har været over dobbelt så store, som når det offentlige selv varetager opgaven. Det tyder på, at de andre aktører har fået en overkompensation på over én milliard kroner siden 2003, siger Søren Winter, der er professor på SFI.
Ifølge hans beregninger får de private konsulenter, trods prisen, ikke flere i arbejde end det offentlige. Rapporten fra SFI viser også, at konsulenterne hos private aktører på jobmarkedet har fokuseret mindre på at få de arbejdsløse hurtigst muligt ud i et job.
Søren Winther forklarer, at den statslige jobformidling har haft en stor interesse i at henvise de arbejdsløse til andre aktører. Det frigav nemlig tid i jobformidlingen, da det ikke gik ud over deres bemanding, fordi pengene kom fra en særlig aktiveringsbevilling.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser dog, at det bliver tilfældet med den nye lov.
Under debatten, inden folketingsflertallet vedtog forslaget, sagde Inger Støjberg, at kommunerne har nikket ja til regeringens model for finansieringen af beskæftigelsesindsatsen og dermed også lovet, at de kan tage vare på opgaven.

Oppositionen utilfreds
Blandt de politiske partier, der stemte imod omlægningen af jobcentrene, er der stor utilfredshed med belønningen af private aktører.
- Det er endnu et rystende eksempel på, at regeringen bruger skatteydernes penge til at fremme egne ideologiske mærkesager uden at tage hensyn til, hvad der er den bedste forretning for danskerne, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen fra Socialdemokraterne.
Enhedslisten vil have loven ændret hurtigst muligt.
- Regeringens ideologiske korstog for privatisering, hvor private firmaer bliver forgyldt på de arbejdsløses bekostning, må stoppe, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Line Barfod.