Den danske regering krænker åbenlyst og gentagne gange FN`s børnekonvention, siger ti store danske organisationer i en skarp kritik til FN
Børn varetægtsfængsles og anbringes i isolation i op til en måned ad gangen. De afsoner fængselsstraffe sammen med voksne kriminelle, anbringes uden for hjemmet på baggrund af mangelfuld sagsbehandling eller får ikke lov at leve sammen med deres forældre, hvis de søger asyl.
Det er nogle af eksemplerne i den usædvanligt hårde rapport, ti store danske organisationer i samarbejde med regeringens eget børneråd, netop har afleveret til FN.
I rapporten anklager organisationerne den danske regering for åbenlyst at krænke FN`s børnekonvention på adskillige punkter.
- Det er en meget alvorlig kritik. I betragtning af, at vi er et lille land, hvor størsteparten af børn og unge har det godt, har vi ressourcerne til at tage os af den gruppe af børn, der er udsatte. De problemer vi har i Danmark er ikke uoverkommelige. Det er bare et spørgsmål om at gøre arbejdet ordentligt og prioritere det. Det er foruroligende, hvis vi ikke kan det, siger Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, til Politiken.
Organisationerne, som blandt andet tæller Red Barnet, UNICEF, Børns Vilkår og Amnesty International, opfordrer regeringen til at se den danske lovgivning og praksis grundigt igennem med børnekonventionen i hånden.
De anbefaler blandt andet at der oprettes en ombudsmandsinstitution, der kan tage sig særligt af børns rettigheder.
Men det afviser socialminister Karen Ellemann (V).
- Vi har allerede en ombudsmand, der også varetager børnenes interesser, så spørgsmålet er, om det er endnu en myndighed, der er brug for, siger hun til Ritzau.
Organisationerne kritiserer også, at alt for mange danske børn i dag lever i fattigdom.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop vist, at antallet af danske børn, der vokser op i fattigdom, er steget med 40 procent siden 2001.
Det betyder, at op mod 50.000 danske børn i dag er fattige.
- I et velfærdssamfund som det danske burde den slags ikke kunne finde sted. Børn, der lever i fattige familier, har langt fra de samme muligheder som deres kammerater. De må ofte give afkald på fritidsaktiviteter, nyt tøj og ordentlig mad. Samtidig kan de have svært ved at bryde den sociale arv, og dermed risikerer vi, at fattigdommen går i arv fra én generation til den næste. Det er en meget kedelig udvikling, fastslår AE-rådets direktør, Lars Andersen.
Han mener, at årsagen til stigningen først og fremmest kan findes i de nedsatte sociale ydelser, som starthjælp og 450-timers regel, regeringen har indført.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278