Folkebevægelsens nye valgstationcar kan se frem til tyndslidte dæk, når unionsmodstanderne indtager landet frem mod parlamentsvalget.

Opgaven er klar: Folkebevægelsen mod EU`s Liste N skal have mindst ét mandat i EU-parlamentet efter valget den 7. juni.
Opskriften er lige så klar: De 145 delegerede på folkebevægelsen mod EU`s landsmøde i weekenden gav hinanden håndslag på, at søvn, sofa og fridage er ikke eksisterende begreber frem til valget.
Liste N`s 20 kandidater tager nye midler i brug - alle har egen hjemmeside, næsten alle er på internetmødestedet Facebook, og der bliver blogget på livet løs. På Folkebevægelsens hjemmeside og på youtube.com kan du hente små informative og humoristiske klip om Liste N og EU, som du kan sende til venner og familie. Og der er flere på vej.
Valgkampen foregår ikke kun på nettet: På landsmødet, der foregik i Gladsaxe ved København, blev Folkebevægelsens nye kampagne-stationcar afsløret. Indenfor blev det store bjerg med 90.000 valgaviser mindre og mindre. I alt er der trykt 350.000 aviser, som kan bestilles hos Folkebevægelsen. Det samme gælder en række foldere om kandidaterne, plakater og klistermærker.
Der skal også knokles: Danmark får nemlig et medlem mindre i EU-parlamentet. Fremover skal der kun sidde 13 danske medlemmer. Det betyder, at et mandat i EU-parlamentet koster 7-8 procent af stemmerne.

EU i dagligdagen
Derfor benyttede Folkebevægelsen sit landsmøde til at få styr på, hvorfor unionsmodstandere og -skeptikere skal sætte krydset ved 'N' på stemmesedlen:
- Hvis vi skal vinde valget, skal vi tage udgangspunkt i almindelige mennesker og de problemer, de står i her og nu, siger Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU spidskandidat.
- Vi skal tage udgangspunkt i den fyrede murerarbejdsmand, hvis arbejde er blevet overtaget af en polak, der bliver underbetalt og i øvrigt risikerer at blive slået ihjel i en arbejdsulykke. Det er herfra, vi skal debattere og få EU`s rolle frem, fortæller Søren Søndergaard.
Og Folkebevægelsens EU-parlamentariker har argumenterne klar:
- Folkebevægelsen vil gå imod enhver overflytning af magt fra befolkningen til EU. Folkebevægelsen vil forsvare de fire forbehold. Folkebevægelsen tager slagsmålet med EU, der hvor Unionen forringer dagligdagen for almindelige danskere, hvad enten det gælder sundhed, fødevarer eller klimaet, fastslår Søren Søndergaard overfor Arbejderen.
En af de unge spidskandidater, Rina Ronja Kari, har forlængst pudset sine argumenter af og været til flere valgmøder på gymnasier.
- Et vigtigt politisk omdrejningspunkt, som vi skal slå på, er EU`s klimapolitik. Klimaet bekymrer rigtig mange almindelige mennesker. Det handler om vores og vores børns fremtid. Men EU tager slet ikke den alvorlige situation seriøst.

Nemmere udenfor
Også formanden for det norske Nei til EU, Heming Olaussen, deltog i landsmødet. Han er glad for at Norge ikke er en del af EU. Det giver nemlig en række muligheder for at handle selvstændigt og gå foran - uanset om det gælder Gaza eller klimaet:
- Norge har oprettet en klimafond på i alt 15 milliarder norske kroner i de næste fem år. Fonden skal bruges til at bevare regnskoven, fordi træerne er gode til at begrænse klodens CO2-udslip. Det nytter at stå udenfor.
- Derimod fastlægger EU den klimakurs, som Danmark er bundet af. Det hindrer Danmark i at gå foran og føre en ordentlig klimapolitik, fordi den bliver fastlagt af CO2-tunge EU-lande som Tyskland, Polen og Italien, konstaterer Heming Olaussen og giver endnu et eksempel:
- Norge var det eneste vestlige land, som anerkendte palæstinensernes samlingsregering mellem Hamas og Fatah. Hvis USA, EU og Danmark havde gjort det samme kunne den bestialske krig mod Gaza sandsynligvis være undgået. Det var jo netop manglen på international anerkendelse, som gjorde det muligt for Israel at angribe Gaza.
De norske EU-modstandere gav støtte til Folkebevægelsens valgkamp ved at købe at ti andelsbeviser i Folkebevægelsens valgsejr. Hvert bevis koster 500 kroner.

Pulje mod EU
På landsmødets sidste dag offentliggjorde Søren Søndergaard, at han har oprettet 'Folkebevægelsens almennyttige aktivitets-pulje mod EU, svindel og svig'.
Pengene til puljen - 603.912,44 kroner - kommer fra det overskud, som han har modtaget for sine ugentlige rejser til EU-parlamentet i Bruxelles/Strasbourg. Fonden skal støtte folk, der bliver ramt af EU`s politik og folk, som forsøger at imødegå konsekvenserne af EU`s politik.
Det første bidrag fra fonden blev uddelt til Byggefagenes Samvirke i København til deres arbejde mod konsekvenserne af EU`s indre marked og for ligeværdig behandling af alle arbejdere.

Undgå Retrievere
Kampen mod EU føres helt ind i Østre Landsret. Tidligere parlamentsmedlem for Folkebevægelsen, Ole Krarup anlagde sidste forår en grundlovssag mod regeringen sammen med en række danskere i 'Grundloven - Kontra - Lissabon-sagen'.
De kræver regeringen dømt for at bryde grundloven ved ikke at holde en folkeafstemning om dansk tilslutning til Lissabon-traktaten, selvom den koster afgivelse af suverænitet. Den 15.-17. juni skal Ole Krarup møde i Østre Landsret for overhovedet at få lov til at føre sagen. Her skal han bevise, at Lissabon-traktaten har indgribende betydning overfor danskerne. Det mener regeringen nemlig ikke den har.
En af de 33 danskere bag sagen er Niels Hausgaard. Den lune musiker og EU-revser modtog på vegne 'Grundloven - Kontra - Lissabon-sagen' Folkebevægelsens ene Træskopris.
- Jeg har det sådan med EU-parlamentsvalget, at det kun er EU-kritikerne, som er interessante i dén sammenhæng. De fungerer som vagthunde. Mens jubel-tilhængerne minder mest om en flok Golden Retrievere: Der er ikke den store forskel på dem og tilhængerne, bortset fra at Parlamentet ville være billigere i drift, hvis man ansatte Golden Retrievere, vurdererede Niels Hausgaard overfor Arbejderen ovenpå overrækkelsen.
Han er ikke i tvivl om, hvem han hepper på den 7. juni:
- Det er vigtigt, at Liste N og resten og EU-kritikerne får et godt valg. Jeg har næsten altid et EU-kritisk indslag i mine shows. Her er EU-kritikerne en vigtig inspirationskilde, mener Niels Hausgaard.
Den Internationale Træskopris blev givet til den islandske forfatter Einar Már Gudmundssons for hans store indsats for at sikre et flertal mod EU i den islandske befolkning.

www.folkebevaegelsen.dk