25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Unge slås alene med problemer

Unge slås alene med problemer

Onsdag, 08. april, 2009, 00:00:00

Udsatte børn og unge slås med massive problemer lang tid inden kommunen griber ind, viser ny undersøgelse fra SFI

- Jeg forstår ikke, at der ikke var nogen, der så det. Når et barn kommer for sent i skole og med sorte rander under øjnene, så burde nogen reagere.
Sådan fortæller Tanja, der er vokset op med en mor i narkotikamisbrug, i SFI`s nye rapport om kommunernes forebyggende arbejde blandt udsatte børn og unge.
Undersøgelsen viser, at selvom kommunernes forebyggende foranstaltninger skulle sikre en tidlig indsats, har de unge allerede massive problemer, når det offentlige griber ind.
De slås med psykiske problemer, skolevanskeligheder, har svært ved at få venner eller fritidsinteresser og er ofte involveret i kriminalitet eller har misbrugsproblemer.
- Det er overraskende, at de unge i forebyggende foranstaltninger har så mange og tunge problemer, siger ph.d.-studerende Tea Torbenfeldt Bengtsson, der har været med til at lave rapporten, til SFI`s blad, Social Forskning.
Hun peger på, at de unge i forebyggende tilbud har ligeså store problemer, som unge der anbringes uden for hjemmet.
Socialrådgiver Malene Houmark, der arbejder som sagsbehandler på Socialcenter Nørrebro i København, fortæller at problemerne ofte først viser sig, når børnene er lidt ældre. Socialcentret kommer tit i kontakt med de unge gennem henvendelser fra skolen.
- De laver ikke lektier, sover i timen, laver ballade og konflikter og så videre., siger Malene Houmark til Social Forskning.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viste for nyligt, at hver femte kommune i år skærer ned på den forebyggende indsats over for børn og unge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. apr. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland