EU-direktiv truer princippet om lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet, advarer patientforening. Danske Regioner deler bekymringen

Patienter, der er aktive på arbejdsmarkedet, skal rykkes frem i køen til den bedste behandling, mens ældre og kronisk syge må lades tilbage.
Sådan lyder et af kravene i det direktivforslag om patientmobilitet, som EU-parlamentet lige nu arbejder på at få vedtaget.
Direktivet handler på overfladen om at sikre patienter i EU ret til at vælge at blive behandlet i et hvilket som helst af Unionens medlemslande. Men samtidig truer det det danske princip om lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet, advarer Danmarks største patientforening, Danske Patienter.
- Hvis direktivforslaget vedtages, som det ser ud nu, vil de ressourcestærke patienter rykke frem i behandlingskøen, mens de dårligt stillede taber, siger direktør Morten Freil til Arbejderen.
Direktivet fastslår blandt andet, at medlemslandene skal tage hensyn til patienternes arbejdsduelighed, når de beslutter, hvem der skal behandles først. Samtidig forudsætter direktivet, at landenes sundhedssystemer er forsikringsbaserede.
- Det er helt klart de ældre, kroniske og svageste patienter der rammes af erhvervshensynet. De står oftest uden for arbejdsmarkedet, og kan derfor heller ikke i samme grad få sundhedsforsikringer, påpeger Morten Freil.
Han ser en af de største trusler i, at patienter, der vil behandles i et andet EU-land, selv skal lægge ud for omkostningerne.
- Det giver en klar social slagside, siger Morten Freil.
I Danske Regioner deler formand Bent Hansen (S) patienternes bekymring for det offentlige sundhedsvæsen.
Det er især direktivets indgreb i den nationale kontrol med planlægning, drift og finansiering, der er faldet regionsformanden for brystet.
- Hvis vi ikke fastholder den nationale ret til selv at tilrettelægge vores sundhedsvæsen, vil grundlaget for det offentlige sundhedsvæsen sive, siger Bent Hansen til Arbejderen.
Hverken hans eller Morten Freils advarsler vækker dog den store genklang i EU-parlamentet. Onsdag stemte et stort flertal i Parlamentets miljø- og sundhedsudvalg ja til direktivet, som dermed ryger videre til afstemning i selve Parlamentet.
- Jeg håber, vi får en folkelig debat om direktivet i forbindelse med parlamentsvalget i juni, siger parlamentsmedlem fra Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard.
Han var et af de få medlemmer, der stemte nej. Den socialdemokratiske gruppe undlod at stemme, mens regeringspartierne er for direktivet.